BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ejendom og byggeri i Egedal Kommune søger en Brand/Beredskabskoordinator med mod på udvikling og compliance.
Har du lyst til at arbejde med brand og beredskab i Egedal Kommune? Trives du med en alsidig hverdag, mellem drift og udvikling, og kan du navigere i BR18 - så er du måske vores nye kollega.
I Egedal Kommune tager vi brandsikkerhed meget alvorligt. En central del af stillingen handler derfor om, at koordinere kommunens brandstrategi med kommunens bygningsenhed og de eksterne leverandører af brandtekniske løsninger i tæt samarbejde med ledelsen i Ejendomme og byggeri.
Din primære opgave vil således være, at stå for i spidsen for udrulning af de ny brand tiltag i BR18, og at sikre at Egedal Kommune er compliant og lever op til alle forskrifter.
Du har derfor ansvaret for, at koordinere samt rådgive på tværs af organisationen.
Vi forstiller os, at dialog og tydelighed er dine styrker, så vi sikrer fremdrift i beredskabssamarbejdet internt og eksternt.
Du vil indgå i teamet Risikostyring, og vil her have stor mulighed for at præge stillingens indhold.
Dine opgaver vil være:
- Drift og vedligeholdelse af beredskabsplaner på lokalt, operationelt og strategisk niveau - i tæt dialog med relevante parter i organisationen.
- Koordinering af udrulningen af BR18.
- Aktivering og support af kommunens krisestab i tilfælde af kritiske hændelser.
- Planlægning, afvikling og opfølgning på brand- og beredskabsøvelser.
- Administrator på kommunens digitale værktøjer til registrering af hændelser DBI´s ”Egenkontrollen” og RM C3.
- Varetagelse af bygningsvagtfunktionen.
- Supplerende driftsopgaver i Ejendom & Byggeri inden for risikostyring.
Om dig
Din indgangsvinkel til dette job kan være mange. Vi forestiller os, at du har relevant erfaring med fx brand, beredskab m.m. og uddannelsesniveau kan være sammensat af flere forskellige. Du sætter pris på et uformelt miljø, som er præget af tværgående samarbejder samt respekt for hinandens fagligheder. Har du erfaring fra en lignende stilling, er det en fordel.
Derudover lægger vi vægt på, at du;
- har empati, tålmodighed, gennemslagskraft og trives med at tage et selvstændigt ansvar.
- er løsningsorienteret, struktureret, har overblik og sætter en ære i at overholde tidsfrister og aftaler.
- har humor og et positivt livssyn.
- har almindeligt kørekort (kategori B).
Hos os får du
- et arbejde med mening og udviklingspotentiale, såvel fagligt som personligt,
- et arbejde med samarbejde på tværs af fagligheder og opgaveområder,
- et arbejde, hvor det er muligt at præge den faglige retning, og
- et fagligt bredt kvalificeret og uhøjtideligt miljø med engagerede kollegaer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med ansættelse fra den 1. august 2023 eller tidligere.
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst med den relevante faglige organisation.
Du får arbejdsplads på vores flotte nybyggede rådhus, der ligger lige ved siden af Egedal Station, hvorfra der kører S-tog hvert 10. minut i myldretiden.
Arbejdet indebærer dog, at du lige så ofte vil være ude på vores ejendomme.
Du skal derfor kunne trives med alsidig arbejdsdag, hvor to dage sjældent ligner hinanden.
Ansøgning og tiltrædelse
Vi skal have din ansøgning senest den 7. juni 2023. Vedhæft CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter, når du søger.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 24 og 2. samtaler i uge 25.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Thomas Würtz på tlf. 7259 7026 eller mail: thomas.wurtz@egekom.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Egedal Kommune, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://egedalkommune.career.emply.com/ad/brand-beredskabskoordinator-til-egedal-kommune/cs9g0v/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835947