Byggeafdelingen i Egedal søger energimedarbejdere til en kommune i udvikling.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger to erfarne og engagerede energiledelsesmedarbejdere, der vil være med på vores udvikling af energi- og bæredygtighedsområdet hos Egedal Kommune. Har du lyst til at være en del af et team, der brænder for at varetage en bred portefølje af energi-, bygge- og vedligeholdelsesprojekter samt være med til at udvikle byggeafdelingen i en fortsat positiv retning – så læs videre nedenfor.  

I Byggeafdelingen (Byg og Energi) i Egedal Kommune er vi i fuld gang med at realisere kommunens ambitiøse investering i renovering og udvikling af kommunens bygningsportefølje. Egedal Kommune ønsker at være en foregangskommune og byudvikler derfor store arealer. Vi bygger eksempelvis nyt til daginstitutions- og skolebørn og udvikler vores idræts- og kulturbygninger. Vi skal etablere kreative læringsmiljøer, og vi har ambition om at være en bygherre med fokus på bæredygtighed, energioptimeringer, digitalisering og samskabelse med borgerne. 

Du kommer til at indgå i afdelingen sammen med dedikerede kolleger, hvor du får god mulighed for sparring, udvikling og hvor hverdagen er præget af godt samarbejde og højt til loftet. Herudover vil du i høj grad få indflydelse på dine ansvarsområder, herunder være med til at udvikle kommunens strategi for bæredygtighed, energioptimeringer, fjernvarme-konverteringer og anvendelse af solcelleanlæg. Desuden vil du stå i spidsen for den del af porteføljen som ligger inden for energiområdet, herunder sikre planlægning og implementering af konkrete energiprojekter. 

Du kommer til at referere til afdelingslederen for Byg og Energi. Afdelingen er en del af Center for Ejendom og Byggeri, som ud over bygge- og energiprojekter fra idé til ibrugtagning også varetager drift og udvikling af kommunens bygninger. 

Som bygherre og energimedarbejder i en politisk styret organisation bliver det din opgave at bidrage til strategiudvikling inden for dit område samt sikre planlægning, gennemførelse og ibrugtagning af konkrete energiprojekter, ofte med en større teknisk kompleksitet og en bred vifte af interessenter. Du vil få ansvaret for at varetage alle trin i et energiprojekt fra udarbejdelse af beslutningsoplæg til den politiske ledelse, økonomi og projektstyring til aflevering og 1- og 5-års eftersyn. I alle trin skal du sikre en bred inddragelse af interessenter og god kommunikation, så projektet skaber glæde for borgerne og efterfølgende kan vedligeholdes optimalt af dine kolleger i bl.a. driftsteamet. Desuden kan du med din erfaring bidrage positivt til mere tværgående udviklingsprojekter, der er relaterede til standarder inden for energi og bæredygtighed. 

Om dig 
Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør, maskinmester eller bygningskonstruktør eller har anden lignende tekniske baggrund, og det vil være en fordel, hvis du har erfaring med energiledelse/energi management. Du er en kompetent og gerne uddannet/certificeret projektleder, som formår at samarbejde på tværs i organisationen. Derudover lægger vi vægt på, at du: 

  • kan håndtere mange forskelligartede interessenter, 
  • har lyst og evne til at arbejde i en politisk ledet organisation, 
  • af natur er åben, positiv og selvkørende i en stilling med frihed under ansvar, 
  • er god til at formidle sig selv mundtligt og skriftligt, 
  • og sidst – men ikke mindst – er en person med et godt humør, der kan skabe en god stemning omkring sig. 

Hos os får du 

  • et arbejde med udfordringer og udviklingspotentiale, såvel fagligt som personligt, 
  • et arbejde hvor der er en solid samarbejdskultur, og hvor arbejdet tilrettelægges inden for fornuftig arbejdstid, og 
  • et fagligt bredt kvalificeret og uhøjtideligt miljø med engagerede og fagligt dygtige kollegaer i hele centeret. 

Løn- og ansættelsesvilkår 
Stillingen er på fuld tid med ansættelse hurtigst muligt. Du ansættes i henhold til gældende overenskomst med den relevante faglige organisation. 

Du får arbejdsplads på vores attraktive og velfungerende rådhus, der ligger lige ved siden af Egedal Station, hvorfra der kører S-tog hvert 10. minut i myldretiden. 

Derudover tilbyder vi god kantineordning, træningsfaciliteter og meget mere. 

Ansøgning og tiltrædelse 
Vi skal have din ansøgning senest den 7. januar 2024. 

Vedhæft CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter, når du søger. Har du spørgsmål så kontakt centerchef Erik Brown Frandsen på mobil 72 59 69 32. 

Vi forventer at afholde samtaler den 10. og 17. januar 2024. 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e43a0f46)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Egedal Kommune - Ejendomme og byggeri, Dronning Dagmars Vej, 3650 Ølstykke

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958142

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet