BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En af vores dygtige medarbejdere har efter flere års ansættelse valgt at søge nye udfordringer. Vi ønsker at finde den helt rigtige nye kollega til Handicapteamet, så er du god til tal og beregninger indenfor Servicelovens §§ 41 og 42, så er vi det rette sted for dig.
Der er tale om en fast stilling 37 timer ugentligt, med tiltrædelse pr. 1. oktober 2023 eller snarest derefter.
I Handicapteamet har vi et stærkt socialt fællesskab præget af en uformel og humørfyldt omgangstone.
Vi glæder os til, at byde dig velkommen, også hvis du nyuddannet eller ny på området, og vi sørger for en grundig oplæring og mulighed for tæt sparring med både kollegaer og teamleder.
Om Center for Familie og Rådgivning, Handicapteamet:
Handicapteamet er en del af Myndighedsafdelingen i Center for Familie og Rådgivning. Myndighedsafdelingen består foruden Handicapteamet af; 4 distrikter med i alt 28 rådgivere, en styrket modtagelse, samt et familieplejeteam, bestående af i alt 44 medarbejdere, fire teamledere og en myndighedsleder. Endvidere består centret også af et udførerområde med ca. 40 medarbejdere, to teamledere og en udførerleder samt PPR med ca. 60 medarbejdere, to teamleder og en PPR-leder. Dertil kommer et Sekretariat samt en centerchef.
Myndighedsafdelingen er aktuelt optaget af den kommende lovændring i form af Barnets lov. Vi er optaget af, hvordan vi bedst muligt er forberedt på implementeringen af loven samt hvordan vi forvalter den i praksis. Vi har blandt andet etableret ’Barnets Lov’ møder hver måned, hvor vi arbejder på at klargøre afdelingen til de kommende ændringer vi kigger ind i. Vi er en del af KL’s partnerskab omkring ’Barnets Lov’, hvilket giver os mulighed for, at være tæt på den aktuelle proces samt være med til at sikre en grundig indføring i den nye lovgivning.
Vi er endvidere optaget af et stærkt tværfagligt samarbejde med både det almene og specialiserede område bl.a. via samarbejde med psykiatrien omkring KIT.
Det er derudover betydningsfuldt for os, at kommunens børn, unge og deres familie oplever en tæt, inddragende, sammenhængende og koordineret indsats. Det betyder, at vi, sammen med familierne og deres netværk, arbejder for at finde de bedste løsninger og for at bringe deres børn og unge i trivsel. Vi ser familiernes private og professionelle netværk som en stor og positiv ressource, ligesom vi arbejder på, at det frivillige foreningsliv skal spille en vigtig rolle for udsatte børn og unge.
Handicapteamet har myndighedsansvar for Frederikssund Kommunes indsats overfor børn og unge med betydelig og varig nedsat funktionsevne eller en indgribende/kronisk lidelse på området indenfor merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Der er et tæt og velfungerende samarbejde mellem Handicapteamet og de øvrige rådgivere i distrikterne med fokus på at understøtte hinandens opgaveløsning.
Sagsbehandlingen på §§ 41 og 42-området omhandler:
- Målgruppeafklaring
- Beregning af merudgifter og niveauet for tabt arbejdsfortjeneste
- Opfølgning på iværksatte bevillinger
- Råd og vejledning til børn, unge og deres familier
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi er en spændende og dynamisk arbejdsplads i udvikling. Vi arbejder ud fra en tro på, at vi hele tiden kan blive dygtigere til at løse vores kerneopgave, og derfor er vi løbende optaget af og har fokus på kompetenceudvikling. Både i vores egen afdeling, og på tværs af centret.
Vi er ligeledes optaget af, at sikre et højt fagligt niveau og den daglige faglige sparring er derfor vigtig for os. Vi har en ekstern konsulent tilknyttet, som yder konsultativ bistand på §§ 41 og 42-sagerne. Dette for at sikre løbende kompetenceudvikling og sikre løbende relevant sparring i komplekse sager.
Vi har gennem de seneste år været optaget af at sikre, at vi på bedst mulig vis kan understøtte opgaveløsningen. Vi har derfor udarbejdet tydelige interne arbejdsgange, kvalitetsstandarder og brevskabeloner, som sammen med vores sagssystem er med til at understøtte det systematiske sagsarbejde.
Vi ser os selv som en smidig arbejdsplads med fleksibel arbejdstid, og et stort råderum til at planlægge egen arbejdsdag. Der er mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage.
Vores samarbejdskultur er kendetegnet ved arbejdsglæde og ambitioner på borgernes, samt egne vegne. Du vil i Handicapteamet få fagligt dygtige, engagerede, omsorgsfulde og humoristiske kollegaer, som ser frem til at byde dig velkommen.
Vi søger dig, der
- er uddannet socialrådgiver/-formidler eller har en anden relevant uddannelse.
- brænder for børn-og unge med særlige behov.
- har interesse for og/eller praktisk erfaring med §§ 41 og 42-området.
- er struktureret og systematisk i dit arbejde, og er i stand til at arbejde selvstændigt.
- er en god teamplayer og bidrager til det gode arbejdsmiljø.
- har evnen til at planlægge og sikre fremdrift i opgaveløsningen.
- kan formulere dig klart og tydeligt både overfor borgerne og i den efterfølgende skriftlige dokumentation.
- betragter dokumentationskravene i sagsbehandlingen som en integreret del af din faglige praksis.
Løn-og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter reglerne om Ny løn.
Yderligere oplysninger:
Har du lyst til at høre mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte teamleder Sascha Egesø på tlf. 91 16 93 77.
Handicapteamet har til huse på Frederikssund Rådhus, hvortil der er gode offentlige transportmuligheder.
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist torsdag den 24. august 2023 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler
Samtaler vil finde sted tirsdag den 29. august 2023.
Ansættelsesforhold
37 timer
Tiltrædelse
01. okt 2023
Kontakt
Teamleder Sascha Egesø, tlf. 91 16 93 77
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Frederikssund Kommune, Torvet 2, 3600 Frederikssund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1481&ERId=83433
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874757