BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Dine arbejdsopgaver vil være det daglige arbejde med logistik mellem kommunens 4 biblioteker samt vedligeholdelsesopgaver og mange typer af serviceopgaver i vores huse.
Kørsel er en hjørnesten i vores materialelogistik, hvor der dagligt køres kasser med reserverede bøger rundt mellem vores 4 biblioteker. Derudover er der kørsel med materialer til kommunens daginstitutioner og hjemmelånere. Du har det daglige ansvar for bibliotekets bil.
Når det gælder vedligeholdelsesopgaver, bruger vi naturligvis også eksterne håndværkere, men vi forventer, at du har hænderne skruet godt på og kan arbejde selvstændigt med dagligt vedligehold og småreparationer i husene.
Serviceopgaverne er fx ansvar for oprydning, udskiftning af lysstofrør og pærer samt alle mulige småting, der opstår i en travl dagligdag. Du har det daglige ansvar for affaldshåndtering og kontakt til vores rengøringsfirma.
Du vil derudover indgå i arbejdet med afvekslende opgaver, det kan blandt andet være at hjælpe med afvikling af arrangementer og opstilling af udstillinger.
Er du frisk og har lyst til et være en del af vores hverdag, så er du måske lige noget for os.
Om dig
- Du har mindst kørekort til personbil
- Kan arbejde selvstændigt og selv tage initiativ
- Er fleksibel og god til at samarbejde
- Har lyst til at yde en god service
- Er engageret
- Kendskab til arbejdet på et folkebibliotek vil være en fordel.
Vi kan tilbyde
En fleksibel arbejdsplads, hvor vi ser vores forskellige faglige baggrunde som et stort potentiale. Alle indgår i den daglige drift af Egedal Bibliotekerne og er med til at løse opgaver på forskellige områder. Vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor alle viser åbenhed og interesse overfor nye ideer.
Om os
Egedal Bibliotekerne består af 4 afdelinger, hvor du som udgangspunkt har base på Ølstykke Bibliotek.
Du varetager også opgaver på de andre biblioteker.
Ansøgning og tiltrædelse
Stillingen er på 37 timer om ugen og er til besættelse snarest muligt.
Arbejdstiden ligger normalt inden for tidsrummet 7-18. Der kan forekomme opgaver placeret i aftentimerne og weekends.
Hvis du har spørgsmål inden du søger, er du velkommen til at kontakte Finn Petersen på finn.petersen@egekom.dk 72 59 77 09 eller Lykke Sassersen på lykke.sassersen@egekom.dk 72 59 77 35
Vi forventer at afholde samtaler den 18. december 2023.
Der vil blive taget referencer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Ved ansættelse i Egedal Kommune indhentes børne- og straffeattest. Egedal Kommune er røgfri.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=172c2ec3)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Egedal Kommune - Ølstykke, Udlejrevej, 3650 Ølstykke
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948719