Egedal Kommune - Ejendomme og byggeri: Teamleder for Bygningsdrift og vedligehold i Egedal Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du stå i spidsen for en bygningsdrift der passer godt på vores bygninger, så de kan passe godt på vores brugere? Hvis du har styr på energirigtig bygningsdrift og strategisk vedligehold, har god erfaring med personaleledelse og kan opbygge gode relationer med forskellige typer bygningsbrugere, driftskollegaer og samarbejdspartnere så læs med her… J 

Ejendom og Byggeri søger en Teamleder til vores Bygningsdrift og vedligeholdsenhed som består af 22 tekniske servicemedarbejdere, håndværkere og fagkoordinatorer fordelt i 4 teams på tværs af kommunen.

Enheden er organisatorisk placeret under afdelingen Bygningsdrift og Rådhusservice i Centeret Ejendom og Byggeri. Enhedens primære opgaver er daglig bygningsdrift, styring, pasning og kontrol af CTS og tekniske anlæg, ABA og brandsikkerhed, adgangsforhold, forsyning, tilsyn og renovation. Ligeledes er løbende afhjælpende vedligehold og mindre forebyggende vedligeholdsprojekter for at optimere bygningsdelenes levetid en kerneydelse så vi passer bedst muligt på vores 220.000m2 ejendomme. 

Enheden indgår i øvrigt i et tæt samarbejde med centerets teknik og energiteam omkring energioptimeringer, med byggeprojektlederne omkring byggerier og overdragelse til drift, samt med mange andre enheder i kommunen omkring tværgående projekter.

Om stillingen
Som Teamleder vil du referere direkte til afdelingsleder Teis Owens som du også vil samarbejde tæt sammen med omkring løbende sparring, nye tiltag, strategier, økonomi m.v. Du vil indgå i centerets ledergruppe hvor du vil være med til at præge den overordnede retning for centeret og arbejde fælles om opgaverne. Målet for din enhed er at fortsætte den hidtidige udvikling og sikre en løbende professionalisering som Facility Management (FM) driftsorganisation. Der har aldrig været mere brug for god Facillity Management i det offentlige end lige nu og det vil være op til dig at stå i spidsen for den videre udvikling af din enhed. 

Din daglige hovedopgave bliver at 

  • Sikre stabil bygningsdrift
  • Et godt og trygt arbejdsmiljø for dine medarbejdere igennem nærværende personaleledelse
  • At sikre at gældende regler og lovkrav til bygningsdriften overholdes
  • At styrke samarbejdet og relationerne med de decentrale enheder og ledere 
  • At understøtte enhedens fortsatte udvikling ind i en spændende fremtid med stort fokus på energirigtig drift, dataunderstøttet vedligeholdsprioritering, commissioning og digitale afleveringer af byggerier til drift

Ligeledes må du forvente at indgå i diverse projekt- og arbejdsgrupper i kommunen, da du vil blive en nøglespiller ift. at sikre de rette bygningsmæssige rammer for de mange forskellige aktiviteter der skal understøttes i de kommunale bygninger.

Du vil få en spændende mulighed for at udvikle dig som leder, FM’er og menneske, at møde ind til en ny spændende arbejdsdag hver dag, samt at arbejde i en organisation med fokus på bæredygtig- og regenerativ ledelse og et trygt arbejdsmiljø. 

Din arbejdstid vil være fuldtid på 37 timer pr. uge som gerne ses fordelt på alle fem hverdage af hensyn til dine medarbejdere, men med mulighed for fleksible rammer efter aftale med din afdelingsleder, herunder mulighed for hjemmearbejdsdage når opgaverne og driften tillader det. Der må til tider forventes overarbejde og et behov for en vis fleksibilitet i forbindelse hermed. Du vil få en arbejdsplads på Rådhuset, men vil også have mulighed for at sidde decentralt hos dine medarbejdere og det vil i vid udstrækning være op til dig selv at vurdere hvornår du sidder hvor. 

Der vil naturligt være administrative arbejdsopgaver og en del møder, men du vil have mulighed for at deltage på en del af dem virtuelt og i øvrigt have indflydelse på, hvordan du og din afdelingsleder fordeler opgaverne imellem jer.

Om dig og dine kompetencer

  • Du er naturligt god til mennesker og relationer, er et positivt forbillede og har erfaring med personaleledelse af teams eller medarbejdere indenfor byggebranchen eller teknisk drift, og kan etablere gode samarbejdsrelationer og velfungerende teams, men også sætte dig igennem når det kræves. 
  • Du har erfaring med bygningsdrift og strategisk vedligehold, og har gerne en bygningsteknisk eller håndværksmæssig baggrund evt. med relevant overbygning.
  • Du har et solidt kendskab til energirigtig drift og optimeringsmuligheder
  • Du besidder et grundlæggende kendskab til de gældende brandsikkerhedskrav i bygninger og har gerne praktisk erfaring med operationel håndtering af Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand – kapitel 7: Drift-, kontrol- og vedligehold af brandforhold i og ved bygninger.
  • Du har erfaring med FM IKT systemer, gerne Dalux FM (som vi benytter) og er "IT begavet".
  • Du har interesse i og gerne erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation, og kan skabe resultater i en kompleks og foranderlig hverdag. 

Som person må du rigtig gerne have et positivt og konstruktivt grundsyn på udfordringer og trives med forandringer. Hvis du også kan sætte flueben ved et godt og afsmittende humør på folk omkring dig og er kendt for at være et positivt forbillede er det et stort plus. 

Du er i stand til at sætte retning og motivere dine medarbejdere samtidig med at du tør uddelegere og kan håndtere en hverdag med mange bolde i luften.

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende lederjob med et stort ansvarsområde med mulighed for mange succeser, som også vil stille store krav og udfordre og udvikle dig personligt såvel som fagligt. 
  • Mulighed for relevant kompetenceudvikling efter aftale
  • Gode kollegaer på tværs af hele organisationen
  • En arbejdsplads præget af en god og uformel omgangstone
  • Fleksible arbejdsforhold

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, det vigtigste for os er dog at finde den rigtige kandidat til stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist 
Den 8. September 2023 – der afholdes dog løbende samtaler.

Relevante uddannelsespapirer/beviser bedes vedhæftet ansøgningen.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Afdelingsleder for Bygningsdrift og Rådhusservice Teis Owens på telefon nr. 72597071 eller mail teis.owens@egekom.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6448bb12)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Egedal Kommune - Ejendomme og byggeri, Dronning Dagmars Vej, 3650 Ølstykke

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=6448bb12&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5893582

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet