BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi står og mangler en udviklingsorienteret og fagligt stærk fagkoordinator til vores indsats for sygemeldte borgere og borgere i jobafklaringsforløb. Vi står foran en spændende proces, hvor Jobcentret organisatorisk bliver lagt sammen med socialområdet. Samtidig har vi indgået en 2-årig aftale med Den Sociale Kapitalfond om, at de sammen med os skal forny, udvikle og styrke vores indsats på sygedagpenge- og jobafklaringsområdet. Det betyder, at du som ny fagkoordinator kommer til at sætte dit tydelige præg på, hvordan vi fremadrettet tilrettelægger indsatsen til borgerne.
Vores team består af både erfarne og relativt nyuddannede jobkonsulenter. Vi er ambitiøse på egne og kollegers vegne, og vi ønsker at levere en faglig stærk indsats til vores borgere. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har gennemgået en lidt turbulent tid med sygemeldte kolleger og lederskifte, men vi er nu på den anden side og klar til at hilse en ny fagkoordinater velkommen.
Din profil
Vi ønsker en erfaren kollega, som har indgående viden og kendskab til sygedagpenge og jobafklaringsområdet. Din uddannelse er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du fx kan være socialrådgiver eller socialformidler.
Du skal have holdninger til, hvordan du mener at indsatsen til sygemeldte og borgere i jobafklaringsforløb skal tilrettelægges. Du skal have lyst til nytænkning. Samtidig skal du evne at strukturere, koordinere og styre en sikker drift, herunder samtalekadence og den faglige udvikling. Endelig er gode samarbejdsevner afgørende.
Du skal kort sagt have faglige holdninger, være imødekommende, nysgerrig og have lyst til at præge organisationen.
Og allervigtigst – at du brænder for det du laver og trives med indsatsens målsætninger.
Her er i overskrifter et udpluk af dine opgaver
- Du skal give faglig sparring og udfordre vores praksis
- Du skal strukturere den daglige drift og bidrage med implementering af ny lovgivning
- Du kan finde pragmatiske løsninger til gavn for borgerne
- Du skal udarbejde ledelsestilsyn og hjælpe med at omsætte det til læring i organisationen
- Du kan bistå jobkonsulenterne i komplekse sager og svære samtaler med borgerne
- Du skal deltage i det faglige sparringsrum omkring rehabiliteringsteamet sammen med vores faste mødeleder og deltage som mødeleder i mindre omfang.
Vi kan tilbyde dig:
Et spændende job med stor selvstændighed i arbejdet og med god mulighed for at udvikle din rolle som fagkoordinator. Dygtige og engagerede kolleger. Gode muligheder for sparring, herunder også sparring med centrets jurist.
Vi har frugtordning, kantineordning, fleksibel arbejdsplads, flekstid og adgang til motionsfaciliteter i sundhedscentret.
Vi holder til i et nyt og moderne rådhus ved Egedal Station, ca. 35 min fra Københavns Hovedbanegård med S-tog.
Vil tilbyder Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter reglerne om "Ny Løn" og en røgfri arbejdsplads.
Du vil blive en del af afdelingen Beskæftigelse og opkvalificering og får 20 kollegaer.
Ansættelsesproces:
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos fungerende afdelingsleder Lene Christensen på tlf. 7259 71 31.
Ansøgningsfristen er søndag d. 17. september 2023.
Ansættelsessamtaler afholdes på Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke. Der holdes ansættelsessamtaler tirsdag d. 19. og 20. september 2023
VI glæder os til at høre fra dig.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c746249b)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Egedal Kommune - Jobcenter og ydelse, Dronning Dagmars Vej, 3650 Ølstykke
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=c746249b&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900403