Egedal Kommune søger social- og sundhedsassistentelever med uddannelsesstart januar 2024

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Til Sundhed og Omsorg i Egedal Kommune, søger vi social- og sundhedsassistentelever med uddannelsesstart den 22. januar 2024.

Ansættelse inkl. GF2?
Er du 25 år eller derover, er bosiddende i Egedal Kommune og har fået et optagelsesbrev fra SOSU H, så er det muligt at blive ansat fra og med Grundforløb 2 med løn. Dette skal tydeligt noteres i din ansøgning og dit optagelsesbrev skal vedhæftes din ansøgning. Du kan søge ind på grundforløb 2 HER.

Om os
Vi har et stærkt arbejdsfællesskab med et højt fagligt niveau, der bærer præg af stort engagement for vores borgere. Vi har læring og dannelse i fokus. Vi arbejder med helhedsorienteret pleje, hvor den enkelte borger er i centrum for "Det Gode Hverdagsliv". Egedal Kommune er en røgfri arbejdsplads.
 
Om elevstillingen
Praktikperioderne afvikles i Egedal Kommunes plejecentre, hjemmepleje, socialpsykiatri, på døgnpladserne samt på et af regionens hospitaler.

Skoleperioderne foregår på én af SOSU H’s skoler, som ligger her:

  • Hillerød
  • Brøndby
  • Herlev
  • København

 
Vi kan blandt andet tilbyde dig...

  • Et godt læringsmiljø
  • Engagerede praktikvejledere
  • Gode personaletilbud i kommunen. 
  • Refleksionscaféer med elevkammerater
  • Uddannelseskoordinatorer, som du kan kontakte under hele din uddannelse
  • Central beliggenhed

 
Vi forventer, at du

  • Har fuldført eller i gang med grundforløb 2, eller er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Er ansvarlig og mødestabil, både i praktikken og på skole
  • Viser engagement og tager ansvar for egen uddannelse
  • Er interesseret i at lære og opnå en høj faglighed
  • Er åben og god til at kommunikere med andre mennesker
  • Kan cykle, idet transport i arbejdstiden primært foregår på cykel
  • Har opholdstilladelse for hele uddannelsen, allerede ved uddannelsens start

 
Information om uddannelsen
Du kan læse om uddannelsen og om adgangskravene på social- og sundhedsskolens hjemmeside sosuh.dk, som er den social- og sundhedsskole som Egedal Kommune samarbejder med. Læs mere her.

Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer om ugen, med vekslende vagter ifølge overenskomsten. Løn i henhold til gældende overenskomst og jf. retningslinjerne for Ny Løn.
 
Sådan sender du din ansøgning
VIGTIGT: Ansøgningsskema SKAL vedhæftes for at du kan komme i betragtning til en stilling som social- og sundhedsassistentelev. Du finder vores ANSØGNINGSSKEMA HER.

Fremgangsmåde:

  • Download ansøgningsskemaet
  • Gem skemaet på din computer
  • Udfyld ansøgningsskemaet
  • Vedhæft ansøgningsskemaet

 
Du skal endvidere vedhæfte dokumentation for grundforløb, evt. danskkursus og opholdstilladelse.

Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen. Ansættelsen vil være betinget af, at den indhentede straffeattest ikke giver anledning til bemærkninger.
 
Ansøgningsfristen er den 30. november 2023.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores uddannelseskoordinatorer Jeanette Grefstad på telefon 7259 7419 eller Britt Søndergaard på telefon 7259 7418. Alternativt er du også velkommen til at kontakte vores administrative medarbejder Christina Esbech på telefon 7259 7412.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d286e048)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Egedal Kommune - Sundhed og omsorg, Dronning Dagmars Vej, 3650 Ølstykke

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5941876

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet