Egedal Kommune - Søhøjskolen: Ambitiøs pædagogisk daglig leder søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Distriktsskole Ølstykke søger ny daglig leder til Søhøjskolen.

Om stillingen
Som daglig leder har du det lokale ansvar for personale og drift af skolematriklen samt det daglige ledelsesansvar for matriklens tre afdelingsledere. Distriktsskole Ølstykke består af to afdelinger. Vi er ca. 70 medarbejdere og 550 elever på hver skole, og du refererer til distriktsskolelederen. Søhøjskolen og Maglehøjskolen er afdelingsopdelt, og den daglige leder varetager ledelsen af mellemtrinnet.

Vi forventer, at du har ledererfaring, en læreruddannelse og en relevant lederuddannelse. Du har en inddragende og dialogbaseret ledelsesstil og er en udpræget teamplayer, som har blik for hele distriktsskolen.

Du skal i din ledelse være fokuseret på den værdibaserede ledelse, der sætter en tydelig retning både pædagogisk, fagligt og personalemæssigt. Du skal være en tydelig leder – én, der kan kommunikere tydeligt, og én, der er sikker i sit pædagogiske ståsted – og samtidig skal du kunne udvikle og implementere i samarbejde med personale og resten af ledelsesteamet i inddragende processer. Du skal være ambitiøs og tydelig i arbejdet med kulturen, men også være i stand til at udvise tålmodighed og vedholdenhed, hvor målet holdes for øje.

Det forventes, at du er struktureret og formår, sammen med resten af ledelsesteamet, at sætte nogle tydelige rammer og strukturer, der gør, at personale og ledelse i fællesskab kan komme i mål med de strategiske fokusområder, der er for skolevæsenet i Egedal og lokalt for Distriktsskole Ølstykke.

Vi forventer, at du har stærke personaleledelsesmæssige kompetencer, hvor du er både lyttende og anerkendende.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Deltager i HELE skolens liv og er en synlig pædagogisk leder for både børn og voksne
  • Har fokus på læringscentreret ledelse, så børnene bliver så dygtige, som de kan
  • Arbejder med distribueret ledelse som et naturligt værktøj
  • Kan styre inddragende udviklingsprocesser, så der opleves fremdrift, forankring og opnås resultater
  • Skaber og videreudvikler et godt arbejds- og undervisningsmiljø
  • Er humoristisk og bevarer roen og overblikket i pressede situationer
  • Kommunikerer mål og holdninger tydeligt
  • Har erfaring med økonomistyring og administration
  • Har blik for de mange muligheder i samarbejdet mellem pædagoger og lærere
  • Er i stand til at træffe vanskelige beslutninger og kommunikere dem meningsfuldt
  • Har blik for at være en del af distriktsskolen.

 

Om Distriktsskole Ølstykke
Distriktsskole Ølstykke består af Søhøjskolen og Maglehøjskolen. Begge skoler er kendetegnede ved høj faglighed, fokus på trivsel og hvor forpligtende fællesskaber er omdrejningspunkterne for vores fælles skoleudvikling. Vi har siden 2014 arbejdet med at skabe en samlet skole på to matrikler, og du vil blive tæt inddraget i det strategiske ledelsesarbejde på tværs af matriklerne. 


I distriktets ledelsesteam, hvor vi er ni, mødes vi ugentligt, ligesom vi samarbejder om skolens indsatsområder i mindre arbejdsgrupper. Du bliver således en del af et velfungerende og dygtigt ledelsesteam, som er stærkt optaget af skolens udvikling. I disse år har vi fokus på udvikling af inkluderende læringsmiljøer i en systemisk ramme, udvikling af ressourcecenter og læringscenter samt datastyret ledelse og praksis.

Skolerne er udviklingsorienteret, og der er et veludviklet teamsamarbejde og et velfungerende samarbejde mellem pædagoger og lærere. Skolerne har i en del år arbejdet med selvstyrende team, og stort medansvar og medindflydelse findes i de enkelte team. Skolerne er desuden langt i digitalisering af undervisningen og i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. Skolerne er kendetegnet ved at have fokus på det hele barn og vægter således dannelsesopgaven særdeles højt. Begge skoler er med i projektet "Orkestermester", som er et samarbejde med den lokale musikskole, hvor alle børn i indskolingen lærer at spille et instrument, hvorefter der dannes skoleorkestre på mellemtrinnet.

Du kommer til at samarbejde med dygtige lærere og pædagoger, og du bliver bistået af et meget kompetent sekretariat.

Læs mere om os på vores hjemmeside www.distriktsskole-oelstykke.dk. Du er også meget velkommen til at kontakte distriktsskoleleder Stefan Mørk Bendtsen på 7259 8711 for at høre nærmere.

Ansøgningsfrist og tiltrædelse
Der er ansøgningsfrist den 5. september 2023. Vi forventer at holde 1. samtale torsdag den 7. september og 2. samtale tirsdag den 14. september. Kandidater, der indkaldes til 2. samtale, vil mellem 1. og 2. samtale gennemføre en personlighedstest i samarbejde med HR. Der vil blive indhentet referencer.

Der forventes tiltrædelse senest 1. november 2023.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes straffe- og børneattest.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ee7ac49d)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Egedal Kommune - Søhøjskolen, Frederiksborgvej, 3650 Ølstykke

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=ee7ac49d&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5894720

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet