BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bliv støtteperson for en ældre herre til fodboldkampe i Parken eller på Brøndby Stadion!
Om opgaven
Du er støtteperson for en ældre herre til fodboldkampe enten i Parken eller på Brøndby Stadion. Han har stomi, som du skal kunne skifte ved behov. Han er fuldt ud mobil og har brug for støtte når han skal over længere strækninger med offentlig transport.
Om dig
Du er uddannet social- og sundhedshjælper og er meget gerne selv fodboldinteresseret, så du kan dele din interesse med den ældre herre og måske endda få nogle spændende samtaler om sporten undervejs.
Arbejdstid
8 timer om måneden, som planlægges i forbindelse med kampdage.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på tlf. 36 34 79 00. Tryk 5 og derefter 1.
Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ - DUOS
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (0-4 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994684