Fysioterapeut søges til børneteam i udviklende og tværfagligt miljø i Egedal

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores børnefysioterapeut skal på barsel, og derfor søger vi en fysioterapeut, der sammen med børn, forældre, terapeutkolleger og andre vigtige samarbejdspartnere vil og kan gøre en forskel for børnene og deres familier. 
 
Vi kigger efter en kollega, der gerne vil være en del af et fagligt stærkt hold  i et miljø præget af udvikling, forandring og et godt arbejdsmiljø, hvor vi ønsker at gøre det bedste for borgerne og det bedste for hinanden. 
 
Her kan du se, hvem vi er, og hvad vi står for: Egedal sundhed og træning
 
Børneteamet består, udover vores nye kollega, af en børneergoterapeut. Der er flere andre terapeutkolleger der er inde over børneområdet, når det er relevant, og der er ligeledes koblet en faglig koordinator på teamet, der understøtter udviklingen. 
 

Børneteamet varetager udredning, vejledning og træning af børn - primært med forskellige udviklingsforstyrrelser, eksempelvis forsinket motorisk udvikling og sanse- og mundmotoriske udfordringer samt understøttelse af udviklingen hos spædbørn med eksempelvis torticollis. Udover det laves der fast CPOP-målinger for børn med CP.
 

Vi arbejder på kontinuerligt at optimere samarbejdet med børnenes familier, myndighedsområdet i kommunen, skole- og daginstitutioner, sundhedsplejersker og logopæder, idet vi tror på, at børnene når længst, når vi samarbejder på tværs. Vi vægter højt at have børnenes hele liv for øje og vil gerne understøtte og facilitere en tidlig familieorienteret indsats. Der hvor det er muligt, arbejder vi konsultativt med familien som hovedaktør.
 
Vi søger en fysioterapeut;

  • der er fagligt velfunderet indenfor det fysioterapeutiske børneområde og er tværfagligt orienteret.
  • der har et målrettet samarbejde med børnene og deres forældre og alle andre relevante aktører omkring barnet.
  • der evner at have mange bolde i luften og formår at følge sine opgaver til dørs. 
  • som synes, det er spændende at holde den fysioterapeutiske fane højt indenfor børneområdet og vil være med til at drive og understøtte den gode udvikling, området er i.
  • der både kan arbejde selvstændigt og i team – og er tværfagligt orienteret.
  • der kan lide en varieret og omskiftelig hverdag og er fleksibel i forhold til opgavevaretagelse og arbejdstilrettelæggelse.
  • der bidrager aktivt til vores positive kultur.
 
Dine primære opgaver vil være:
  • Varetagelse af genoptrænings- og vurderingsforløb – herunder undersøgelse, testning og vurdering 
  • Konsultativ rådgivning og træning i specialbørnehave i kommunen
  • Vejledning og formidling til og samarbejde med børnenes familier, myndighedsområdet i kommunen, skole- og daginstitutionsområdet, sundhedsplejersker, logopæder og andre relevante samarbejdspartnere
  • Deltagelse i tværfaglige samarbejdsfora på tværs af organisationen
  • Udarbejdelse af effektiv og relevant dokumentation samt evaluering af egne indsatser
  • Sikring af, at kommunens tilbud til børnene i målgruppen er baseret på evidens og/eller best practice på området
 
Derfor skal du have følgende kompetencer:
  • Uddannet fysioterapeut – med relevant klinisk erfaring i forhold til stillingen
  • Gerne erfaring med tests inden for børneområdet - som Movement ABC2, Bayley eller AIMS 
  • Gerne kendskab til Sensory Profile 2
  • Evne til at formidle viden samt motivere og facilitere til handling hos børnene og deres familier
  • Refleksion over egen praksis og samspillet med børnene og samarbejdspartnere
  • Evne til at arbejde og koordinere ud fra gældende rammer
  • I stand til at arbejde og prioritere opgaver selvstændigt
  • God til at navigere og bevare overblikket i en kompleks og travl hverdag
  • Stærke kommunikative evner på skrift og i tale 
  • Evne til udvikling af et helhedsorienteret og tværgående samarbejde til alle sider
  • Kørekort B og kører bil
 
Om os
Sundhed og Træning består af ca. 45 medarbejdere – heraf er den største del fysio- og ergoterapeuter, som arbejder med forebyggelse og genoptræning. Udover det rummer vi stress- og ernæringsområdet, forebyggende hjemmebesøg, rehabiliteringskonsulenter, tilbud om nikotinstop, samarbejde med frivillige foreninger, indsats omkring mental sundhed, kommunens sundhedsordning samt bemander Sundhedscentrets reception.
 

I Sundhed og Træning er vi organiseret i teams, der varetager hvert sit fagområde ­­– og sparrer og deler opgaver på tværs. Vi gør os hver dag umage med at skabe den bedst mulige hverdag for borgere i alle aldre ved målrettet at understøtte større mestringsevne samt bedre funktionsniveau og livskvalitet. Vi tør godt prøve noget nyt, og på den måde udvikler vi kontinuerligt vores faglige og daglige praksis. 
 
I Sundhed og Træning har vi i det daglige stor værdi af den tætte sparring fysioterapeuter og ergoterapeuter imellem og vægter generelt det tværfaglige samarbejde højt. Vi har fokus på samarbejdet på tværs i organisationen og udnytter, at vi ligger dør om dør med vores tætte samarbejdspartnere – dels i Sundhedscentret – dels på Rådhuset. 
 
Du vil blive en del af en sund og faglig kompetent enhed med trofaste og mulighedssøgende kolleger og et godt arbejdsmiljø. Du får her et selvstændigt arbejde med høj grad af indflydelse på egen arbejdsdag. Vi er et stærkt hold ­– med godt humør, stor imødekommenhed og en uformel og betænksom tilgang til hinanden. Dette fællesskab vil vi gerne byde dig velkommen i og forventer, at du vil bidrage til.
 
Alle medarbejdere i Sundhed og Træning er selvtilrettelæggende, og i Egedal Kommune arbejder vi overordnet med at være en fleksibel arbejdsplads. Vi har, i Sundhed og Træning, modtaget prisen for kommunens fleksible arbejdsplads og har fået en virkelig god måling på ALT – arbejdsmiljø, ledelse og trivsel. Dette værner vi allesammen om.
 
Sundhed og Træning er organiseret i Sundhed og Omsorg. Vi er en del af Egedal Sundhedscenter, der huser forskellige sundhedsfaglige teams og byder på lyse nyindrettede lokaler. Sundhedscentret ligger lige ved siden af Egedal S-togstation.
 
Vi tilbyder dig 
  • Et barselsvikariat på 37 timer ugentligt som udgangspunkt – fra den 01. december 2024 foreløbig til og med den 31. august 2025, hvor du den første tid vil blive introduceret af den faste fysioterapeut på området.
  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. 
 
Vil du vide mere om stillingen
– er du velkommen til at kontakte Camilla Søltoft Bansleben, leder for Sundhed og Træning på telefon 7259 6724.
 
Ansættelse og ansættelsessamtaler 
Ansøgningsfrist er den 22. oktober 2024.
Ansættelsessamtaler vil finde sted den 25. oktober 2024.

Vi ønsker barselsvikariatet besat den 01. december 2024.
 
Din ansøgning skal være vedlagt bevis for uddannelse og videreuddannelse.
 
Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal kommune, at du skal give samtykke til at der indhentes elektronisk straffeattest hvis det bliver dig, som får tilbudt stillingen. Ansættelsen vil være betinget af, at den indhentede straffeattest ikke giver anledning til bemærkninger. 
 
I Egedal Kommune er rygning i arbejdstiden ikke tilladt.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Egedal Kommune, Dronning Dagmars Vej, 200, 3650 Ølstykke

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6127569

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet