Kan du skabe positive forandringer og trivsel for unge – så bliv Ungekonsulent hos os!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Synes du det er spændende at støtte unge mennesker på vej mod udvikling og bedre trivsel, er du god til at samarbejde og er du eminent til at skabe relationer? Så er du måske vores nye ungekonsulent.
Ungehuset/Hyblerne i Egedal Kommune søger en ungekonsulent til en fast stilling 37 timer ugentligt.
 

Hvem er vi i ungehuset/hyblerne
Ungehuset løser opgaver for myndighedsafsnittet i Egedal Kommune og tilbyder familierettede indsatser til familier med børn og unge, i aldersgruppen 13-23 år. Vi er en del af Familieafdelingen Social og Handicap, der arbejder for og med børn, unge, familier og voksne i udsatte positioner. 

Vores vision er at den unge er i centrum for alt vi gør. Vi har fokus på høj trivsel for medarbejderne, solid faglighed, og sikker drift. Vi arbejder helhedsorienteret og samarbejder på tværs og vi er optaget af at skabe gode forløb, tilpasset den enkelte unge. Vi ikke bare tror på, men ved at høj faglighed og høj trivsel er hinandens forudsætninger- derfor er vi et hus med fokus på et bæredygtigt arbejdsmiljø.

Du vil blive en del af et tværfagligt hold bestående af pædagoger/miljøterapeuter ungekonsulenter, og en psykolog. 
 

Arbejdsopgaver
Som ungekonsulent vil din primære opgave være kontaktpersonsopgaver. Formålet er at sikre udvikling og trivsel ved at skabe stabilitet på netop de områder af den unges liv, hvor det måtte være hensigtsmæssigt og nødvendigt i forhold til de problemstillinger, familien og den unge står i her og nu.

Du vil få stor indflydelse og ansvar for arbejdsopgavernes udførelse og retning i et tæt og konstruktivt samarbejde med vores kollegaer på myndighedsområdet. 

Din arbejdsplads er fleksibel og du arbejder både med unge der bor i hybler og ungdomsboliger som hjemmeboende. Du hjælper de unge med praktikpladser, fritidsjob, fastholdelse i skole eller uddannelsestilbud, du kører dem til vigtige møder, og er der når de skal spille den vigtige fodboldkamp for første gang, eller har fået deres første lønseddel. Du taler med dem om alt det svære og alt det gode i deres liv, og du hjælper dem med at få øje på deres unikke værd,  værdier, og muligheder i livet.

Du ved at sådanne opgaver ikke kun kan løses indenfor "almindelig åbningstid", og derfor må du påregne aften/weekend arbejde med rådighedsforpligtelse. Af og til hjælper du dine kolleger på vores døgninstitution, og kører en ung til skole, eller mindre kollegiale opgaver.
 

Om dig
Du har viden om og erfaring med arbejdet med unge - og du er dygtig i mødet med dem og deres nogle gange skæve og akutte problemstillinger. Du forstår at holde opgaven i fokus. Du udviser stort engagement og selvstændighed i rollen som den ansvarlige for indsatsten over for den unge og kan arbejde med familien/netværket som fokusområde.

Du har evnen til at bevare roen og overblikket i konfliktsituationer, både i forhold til de unge, deres familie/netværk, og du udviser stor nysgerrighed og imødekommenhed over for dine kollegaer og samarbejdspartnere. 

Du bidrager løsningsorienteret og konstruktivt med høj faglighed i udviklingen af det pædagogiske arbejde. 

Det er en fordel at have kørekort, men ikke et krav.
 

Og så vil vi selvfølgelig gerne ansætte dig, fordi du

  • har erfaring med at arbejde med unge via uddannelse og/eller arbejdserfaring
  • trives i arbejdet med de unge og i arbejdet med deres familier
  • bruger IT som en sikker og naturlig ting i det daglige arbejde
  • er indstillet på skiftende arbejdstider
  • bidrager til et positivt arbejdsmiljø


Vi kan tilbyde dig
En arbejdsplads med kompetente og engagerede kollegaer, der sætter børn og unge i centrum og har fokus på faglig stolthed. Vi er en alsidig og udviklingsorienteret arbejdsplads med rum til nye tanker og kreative løsninger, hvor du kan være med til at sætte retning. Vi ønsker at være en arbejdsplads der er baseret på anerkendelse, tillid og plads til forskellighed for at skabe et stærkere fællesskab. I hele Egedal Kommune arbejder vi med at skabe rammer for den fleksible arbejdsvilkår, altid med udgangspunkt i kerneopgaven, men samtidig med fleksibilitet til medarbejdernes unikke livssituation og familieforhold.
 

Løn og ansættelsesvilkår
Løn forhandles individuelt efter gældende overenskomst og principper om Ny Løn
Stillingen er 37 timer om ugen og til besættelse hurtigst muligt. 
Ved ansættelse i Egedal Kommune skal der indhentes børneattest og straffeattest.
Egedal Kommune er en røgfri arbejdsplads. 
 

Yderligere oplysninger
Vil du høre mere om stillingen kan du kontakte Ungekonsulent/Koordinator Jan Persson på 7259 8357 eller Afdelingsleder Nadia Frederiksen 7259 6503. Send gerne en sms, så ringer vi dig op.
 

Ansøgningsfrist
Kan du genkende dig selv i ovenstående, så send din ansøgning og uddannelsesbevis, så det er os i hænde senest den 15. november 2023. Vi holder ansættelsessamtaler mandag den 20. november 2023.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5c3343eb)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Egedal Kommune - Børn, Familie og Handicap, Tofteparken, 3650 Ølstykke

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5930931

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet