Lærer med Sort Bælte i Udskolingsfag søges til Engageret Team på Maglehøjskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du får prægtige og engagerede kollegaer, og vi lover dig, at vi griner og bander sammen, når kopimaskinen går død, portalerne svigter, og planerne for dagen går i fisk. Men vi er sammen og løfter i flok - og det er dét, der kendetegner os på Maglehøjskolen. 

Vi søger en lærer med sort bælte i udskolingsfag,

  • der er klar på at føre traditionen om vores prestigefyldte skolefest, succesfulde aktivitetsdage og altid ventede motionsdag videre
  • der let kan håndtere skoledagene, som ofte har lige så mange funktioner som en schweizerkniv
  • der har et falkeblik for vores dejlige elever og kan holde styr på, hvilke opgaver der skal løses først

Om dig:

  • Du er læreruddannet og har idræt og andre humanistiske fag som linjefag 
  • Du vægter samarbejdet højt og anser dig selv som en teamplayer
  • Du har erfaring med at fører eleverne til eksamen
  • Du nyder faglige og pædagogiske drøftelser
  • Du arbejder for at gøre elevernes udviklingspotentiale til virkelighed

Om stillingen
Du bliver en del af et selvstyrende årgangsteam med erfarne lærere, som har brug for en kollega, der er engageret i sine fag, men samtidig evner at indgå i et koordineret samarbejde med fokus på elevernes faglige og sociale udvikling. 

Det selvstyrende team, lærere og pædagoger, løfter i fællesskab undervisningsopgaven og alle de øvrige arbejdsopgaver, der er relateret til undervisningen. Vi har ingen klasselærer, men til gengæld et forpligtende teamsamarbejde.

Om os
På Maglehøjskolen arbejder vi med afsæt i kerneopgaven, hvor vi stræber efter at danne selvstændige og demokratiske elever gennem selvindsigt og høj faglighed. Det gør vi ved at skabe trygge rammer med fællesskaber, hvor vi løfter i flok, og alle føler sig set og mødt. 

Maglehøjskolen er en traditionsrig skole, der præsterer godt fagligt, og som har fokus på fællesskab og trivsel. Vi har blik for forskellighedens styrker og evner klasserumsledelse. Vi tror på, at alle børn gør det bedste, de kan, ud fra, hvad der giver mening for dem. Vi tager udgangspunkt i børneperspektivet og ser derfor med børnene.

Vi er en del af Distriktsskole Ølstykke, som består af to afdelinger: Maglehøjskolen med ca. 520 elever og Søhøjskolen med ca. 540 elever. 

Vil du vide mere, kan du kontakte afdelingsleder for udskolingen Michael Holkenfeldt på 7259 8726. 

Yderligere informationer
Du kan læse mere om Distriktsskole Ølstykke på https://distriktsskole-oelstykke.aula.dk/.

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelsen.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning via ansøgningslinket senest 14. juni 2024. Vi holder samtaler løbende. Ansættelse pr. 1. august 2024. 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=53a59504)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Egedal Kommune, Skelbækvej, 3650 Ølstykke

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059815

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet