BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Egedal Skole søger vi nu en afdelingsleder for vores SFO og dele af vores indskoling, da vores nuværende kollega søger nye udfordringer efter 6 gode år hos os. Egedal skole er resultatet af en strukturændring i kommunen, som slår igennem 1. August 2024. Vi er derfor en ny skole, der består af to afdelinger, Bækkegårdsskolen og Stengårdsskolen i Ølstykke, tæt på Egedal S-togsstation.
Vi søger en leder, der vil være med til udviklingen af en ny skole og SFO i eksisterende rammer, hvorfor både kendte og nye tiltag bliver en del af dagligdagen. Vi håber, at du vil være vores nye medspiller i vores i forvejen stærke fællesskaber.
Om Stillingen:
I Egedal arbejder vi mod, at alle skal være i almen, samt at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Én af de vigtigste forudsætninger for dette er, at vi skaber deltagelsesmuligheder for alle børn i almenmiljøet - både i løbet af skoledagen og i fritidstilbuddet. Det er ligeledes en forudsætning for succes, at barnets overgange understøttes bedst muligt. I den forbindelse håber vi på dine evner til at skabe muligheder for, at elevernes primære voksne bliver ressourcefulde via faglig sparring, faciliterede processer, samt at du kan sætte vejledere eller konsulenter hensigtsmæssigt i spil. Vi håber endvidere på gode samarbejdsevner med vores institutioner, og at du kan balancere mellem at stå fast i stormvejr, men også at være lyttende i forhold til de bedre løsninger, hvor end du inspireres.
Du vil blive personaleansvarlig og faglig leder for vores dygtige pædagogiske personale, der arbejder i SFO’en og i begyndelsen af indskolingen på afd. Bækkegård, ligesom du vil bedrive udviklingsmæssig og driftsmæssig ledelse i samarbejde med de to andre afdelingsledere på matriklen samt skolelederen.
Vi håber på, at du har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver, at du spiller ind i fællesskabet med dine styrker, og at du er villig til at indtage lærende positioner, sammen med os. Vi forventer nemlig ikke, at du har løsningen på alt – det har vi heller ikke.
I hverdagen bestræber vi os i ledelsen på at være tilgængelige, når både medarbejdere, børn, forældre og sparringspartnere har brug for os. Vi vægter dialog og inddragelse højt, da vi tror på, at vi sammen skaber den bedste skole. Derfor håber vi på, at du udviser ordentlighed, også når beslutningerne er svære og kræver en hurtig handling.
Vi har det sjovt sammen og ønsker, at du er med på at grine en gang imellem i hverdagen eller til vores sociale arrangementer.
Om dig:
Udover alle de håb vi har til dig, som du læste ved stillingsbeskrivelsen, tillader vi os også at knytte håb til at du:
- har lyst til at arbejde i team og tror på, at vi løser opgaven bedst i et tæt samarbejde
- har en anerkendende tilgang og tager udgangspunkt i børn og unges ressourcer – og arbejder ud fra, at et barns adfærd skal ses og forstås ud fra den sociale sammenhæng, barnet indgår i
- arbejder tillidsbaseret og anerkendende sammen med ledelsesteamet, vores medarbejdere, elever og forældre
- har et solidt overblik, struktur og formår at nedbryde kompleksiteten i en til tider hektisk hverdag
- viser stort engagement og har en energi og et humør, der smitter
- tør tage de svære samtaler med både personale, forældre og børn
- har relevant erfaring og muligvis en diplomuddannelse i ledelse
- brænder for udvikling af den pædagogiske praksis samt ledelse af diverse projekter.
Nærmere information
Du er velkommen til at kontakte skoleleder Jakob Erik Grün på 2320 6186 for at høre nærmere om stillingen og evt. aftale et besøg på skolen.
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Ansøgningsfrist den 24. juni 2024.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes straffe- og børneattest.
Egedal kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.
Egedal er en røgfri kommune
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a002089f)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Egedal Kommune, Bækkegårds Plads, 3650 Ølstykke
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6066966