Litteraturformidler Frederikssund Bibliotekerne

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Udadvendt og fantasifuld litteraturformidler med stærke relationskompetencer til Frederikssund Bibliotekerne

Frederikssund Bibliotekerne søger en litteraturformidler til team voksen 30 timer ugentlig.

Om jobbet
Vi søger en kollega med stor passion for formidling, der kan inspirere og engagere lånerne i dialog om litteratur. På Frederikssund Bibliotekerne har vi fokus på formidling gennem læserservice-begrebet, diversitet i materialesamlingen, marginaliserede grupper, FN´s Verdensmål, relations baseret værtskab, borgerinddragelse og digitalisering. Relationskompetencerne er afgørende for at lykkedes i et job hos Frederikssund Bibliotekerne, idet det er en meget stor søjle i vores kerneopgave og værdisæt, så derfor er det vigtigt at du trives godt med at løse opgaver i fællesskaber med mange forskellige aktører.

Du kommer til at arbejde med højtlæsning, bogcaféer, booktalks og læsekredse. Du får en væsentlig rolle i at udvikle koncepter i formidlingen, både bredt og til mindre grupper i lokalsamfundet, samt at planlægge arrangementer og lave ansøgninger til diverse puljer. Du får mulighed for at sætte dine idéer i spil, sammen med nogle engagerede kolleger, og arbejde selvstændigt og målrettet, på at gøre Frederikssund Bibliotekerne, til et kultur- og oplevelsessted for alle.

Du kommer til at indgå i bibliotekets daglige drift og udvikling. Her lægger vi vægt på dine evner til at indgå som en del af holdet og se dig selv som en del af arbejdspladsen som helhed med fælles mål og opgaver for øje. Vi forventer, at du har holdånd og har kompetencerne til at være med til løfte biblioteket, så det altid fremstår indbydende og inspirerende. Du kommer til at indgå i den daglige betjening med ca. 2 ugentlige vagter, som ikke nødvendigvis er på samme biblioteker.

Din personlige profil
Du har en relevant akademisk uddannelse og du mestrer overblik, koordinering og jonglerer med forskellige opgaver. Du har et bredt kendskab til litteratur og du tilegner dig løbende ny viden på området. Du har en ligefrem og ukompliceret stil, og du kan arbejde med mange virkemidler og sætte humoren i spil. Du evner at opbygge relationer og knytte stærke netværk. Du arbejder i et højt tempo og din energi er smittende.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en dejlig arbejdsplads med godt kollegaskab og med mange spændende udfordringer.
Vi er fordelt på 4 huse.
Stillingen er på 30 timer pr. uge med ansættelse fra den 1. oktober 2023.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Den 16. august 2023 kl. 12.00.

Ansættelsessamtalerne forventes gennemført den 24. august 2023.

For yderligere oplysninger
om stillingen kan bibliotekschef Mette Jonstrup, telefon 40 23 73 99, træffes efter den 7. august.

Til ansøgningen vedlægges CV og kopi af eksamensbevis, udtalelser m.v.

Ansættelsesforhold
30 timer

Tiltrædelse
01. okt 2023

Kontakt
bibliotekschef Mette Jonstrup, telefon 40 23 73 99

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Frederikssund Kommune, Jernbanegade 24, 3600 Frederikssund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1481&ERId=83493

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875751

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet