Pædagog søges til 1:1-tilbud 25 timer/uge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 

Bakkebo er et socialpædagogisk botilbud for voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, der har brug for 1:1 støtte. På vores botilbud ser vi alle mennesker som unikke og ligeværdige. Mennesker er forskellige, med forskellige behov, evner og færdigheder; men uanset hvem vi er eller hvad vi kan, har vi alle den samme værdi. Vi ser, hører og møder hinanden med viljen til at forstå.

Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk tilgang, og har fornyet fokus på dette i form af planlagt neuropædagogisk undervisning og vi modtager løbende neurofaglig sparring for at optimere vores praksis.

Vi arbejder med forudsigelighed, struktur og genkendelighed for at skabe ro og tryghed for beboerne, således den enkeltes kompetencer og udvikling kommer i spil. Vi arbejder bevidst med de fysiske rammer, for dermed at skabe den nødvendig ro i fællesskabet; så flest muligt kan være deltagende. 

 

Som pædagog hos os er din fornemmeste opgave at sikre, at vi leverer det bedste sted at bo og leve for de mennesker, som bor her. De skal mødes med et højt fagligt niveau, og her skal samtidig være masser af omsorg og rart at være. Du er med til at sikre, at beboerne har indflydelse på deres eget liv. Du yder socialpædagogisk bistand med udgangspunkt i beboernes behov samt sikrer at beboerne føler sig sikre og trygge; og så du har løbende en god kontakt til beboernes venner og familie.

 

Vi tilbyder dig et udviklende job

Vi tilbyder dig et job, hvor du både får en stor viden og indsigt i en bred målgruppe med mange forskellige overbygningsdiagnoser og forskellige fysiske funktionsnedsættelser – og samtidig får du i den grad erfaring med en bred palette af pædagogiske tilgange og metoder. Dine dygtige kollegaer og din mentor vil hjælpe dig med at fylde din faglige rygsæk op med viden og erfaring,

 

Vores ønsker til dig

Det vil ikke kun være din faglighed som bliver sat i spil, men også din personlighed og din tilgang til mennesker. Vores ønsker til dig er derfor:

  • At du er uddannet pædagog eller sosu-assistent
  • At du har viden om/erfaring med neuropædagogisk praksis eller har lyst til at lære det
  • Med vores brede samarbejde er det væsentligt, at du er skarp i forhold til at dokumentere skriftligt, sagligt og grundigt i vores digitale dokumentationssystem
  • At du kan arbejde struktureret og selvstændigt og befinder dig godt i det
  • At du kan arbejde med Fælles Faglig Tilgang
  • At du aktivt og positivt bidrager til vores fælles faglige udvikling
  • At du som person er rummelig og fleksibel
  • At du har kørekort

Arbejdstiden er planlagt mellem 6.45 – 22.30 på hverdage samt hver 2. weekend. Du skal være indstillet på også at arbejde på helligdage – til gengæld får du fri på andre tidspunkter. 

Vi indkalder løbende til samtaler; så skynd dig at skrive til os.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principper for Ny Løn.

Det indhentes straffeattest inden ansættelsen. 

Vi er en røgfri arbejdsplads.

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=59229cad)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Egedal Kommune - Søvænge, Ny Toftegårdsvej, 3650 Ølstykke

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5957266

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet