Pædagog søges til borger i Ølstykke

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du uddannet pædagog, og har du kendskab til autisme? Vil du gøre en forskel for en dreng og hans familie? Så læs med her. 

Om opgaven

Stillingen er hos en dreng på 9 år, der har infantil autisme, og han er ikke alderssvarende i sin udvikling. Der anvendes piktogrammer i hjemmet, som han er glad for at bruge. Han trives bedst med 1:1 kontakt, forudsigelige rammer og klar struktur. 

Han er glad og ivrig dreng, der elsker at bygge huler, gå ture, spille boldspil og køre i tog.

Det centrale i jobbet er, at du laver aktiviteter sammen med drengen, og på den måde aflaster forældrene. Det kan fx være at tage på små ture med drengen, spille bold mm. Aktiviteterne planlægges i samarbejde med drengen, og det er en fordel at lave en detaljeret plan, for det I skal lave. 

Drengen hjælpes med personlig pleje i form af bleskift. Han har sonde, og man vil blive oplært i at give sondemad.

Om dig 

Du er uddannet pædagog og har erfaring med at arbejde med børn med særlige behov. Du må meget gerne have kendskab til autisme og brug af piktogrammer, men det er ikke et krav. 

Som menneske er du rolig og tålmodig, og det er naturligt for dig, at være ansvarlig for den gode relation.

Arbejdstid

Stillingen er på 10-12 timer om måneden. Arbejdstiden vil ligge på 2 hverdagseftermiddage om ugen, og er af 2 timers varighed pr. gang. Hverdagene kan også udskiftes med en weekenddag i stedet (morgen/eftermiddag)

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Annitta Madsen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej 4, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/137618

Via e-mail: anm@duos.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875045

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet