Er du pædagog og brænder du for pædagogik med børn i alderen 0-3 år og vil du være med til at give børnene den bedste barndom - så er det DIG, vi søger pr. 1.3.26 og gerne før; d. 1.2.26.
Vi er en integreret daginstitution under Landsorganisationen Danske Daginstitutioner, beliggende i Ølstykke. Vi har en fantastisk placering med udsigt til grønne marker, højt til loftet og den frihed, som kun private institutioner har, til at sætte vores egen dagsorden. Som ansat i vores private børnehus vil du opleve, at der er kort fra ide til handling - det er dit arbejde med børnene, der er i fokus.
Vi er 22 dedikerede ansatte og 95 børn fordelt i vuggestue og børnehave. Du tilbydes at blive en del af vores helt særlige institution, med en dygtig, alsidig og hjertevarm personalegruppe samt en nærværende og tillidsfuld ledelse. Vi arbejder målrettet ud fra at bibeholde og videreudvikle vores trygge arbejdsmiljø, hvor fagligheden kommer til udtryk gennem professionelt samarbejde, kommunikation og udvikling.
I Karmsten arbejder vi relationsorienteret ved, at vi møder alle børn som unikke individer og støtter dem i at indgå i forpligtende fællesskaber. Etablering af positive børnefællesskaber samt trygge og udviklende relationer er centralt i vores arbejde, hvilket tydeliggøres i hverdagens praksismål, samt arbejdet med læreplanstemaer, som de pædagogiske aktiviteter er udarbejdet ud fra. Vi har fokus på rutinerne gennem hele dagen og de pædagogiske læringsrum og læringsmiljøer, vi som personale skaber for børnene. Vi brænder for at give børnene de bedste forudsætninger for at kunne trives, udvikle sig og lære igennem lege, aktiviteter og en inkluderende børnekultur.
Vi forventer af dig som medarbejder at:
du møder børn, forældre og kollegaer med din faglighed og har en professionel tilgang
Kan organisere aktiviteter, herunder etablere lege- og læringsmiljøer og hverdagsrutiner med afsæt i børneperspektivet, læreplaner samt børnegruppens behov og interesser
du arbejder med børn ud fra et ressourceperspektiv med fokus på børnene og fællesskabets styrker og potentiale
du er nærværende, omsorgsfuld og tydelig i din relation til børn og voksne og kan skabe en tryg og forudsigelig hverdag
du tager medansvar for at understøtte det gode arbejdsmiljø, hvor vi hjælper og støtter hinanden samt spiller hinanden gode
du deltager aktivt i den pædagogiske linje i hverdagen, hvor du er engageret, nærværende og fleksibel
du er nysgerrig, initiativrig og reflekterende i dit pædagogiske virke
du vægter det gode forældresamarbejde, hvor du tager ansvaret for samarbejdet – vi har en god og engageret forældregruppe, der bakker op om vores børnehus
Du vil indgå i et team bestående af 1 pædagog samt en medhjælper på en stue i vuggestuen. I, som team, har ansvar for den pædagogiske planlægning af aktiviteter, udførelse samt evaluering, trivselssamtaler m.m.
Vi kan tilbyde dig:
En stilling i et hus, hvor alle børns trivsel og udvikling udgør den vigtigste del af vores kerneopgave
Høj faglighed - vi sparrer i hverdagen og reflekterer, omsætter teori til nærværende praksis og arbejder sammen om de faglige mål på vores stue-, afdelings- samt personalemøder
Et godt og trygt arbejdsfællesskab, hvor der er fokus på samarbejde på tværs af stuerne samt afdelingerne og hvor alle har et medansvar for, at hverdagen fungerer for alle
Et hus med plads til forskellighed
Et arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og plads til sjov og grin i hverdagen, med åbne, positive og reflekterende kollegaer
Et arbejdsmiljø med fokus på kompetenceudvikling og vidensdeling
En sundhedsforsikring med adgang til fysioterapi, privathospital m.m.
Arbejdstid: 35 timer
Vores daglige arbejdstid ligger i tidsrummet kl. 6.15-17.00 (fredag kl. 16.30) og dit skema vil være skiftende indenfor dette tidsrum. Ansættelsesdato er d. 1.9.25 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist er mandag d. 23/1-2026 kl. 12
Vi indkalder til samtaler løbende med opstart i uge 3, 2026, så send endelig din ansøgning.
Sammen med din ansøgning skal du vedhæfte CV, uddannelsesbeviser, eventuelle udtalelser mv.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne i ny løn. Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen. Ved tilbud og ansættelse indhentes også børne- og straffeattest.
Vil du høre nærmere om stillingen, kan du kontakte leder Anita Thurlow Kleischmann eller souschef Camilla Haugbølle Fedder fra uge 33 på tlf. 66160130.
Der er 1 ledig stilling
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Karmsten, Mimosevej, 3650 Ølstykke
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/93b9690b-d6f6-4b95-9666-6b5245a64071