BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du have et spændende job, hvor din lyst og evne til at arbejde med børn og unge med særlige behov, kan komme i spil – og hvor du kan blive en del af en omfattende kompetenceudvikling, så har du muligheden nu.
Kærholm er en specialskole i Frederikssund kommune. Afdeling Kærets målgruppe er elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder som følge af udviklingshæmning af forskellig art og omfang. Eleverne har en forsinket eller mangelfuld udvikling af de kognitive, kommunikative, motoriske, sociale og emotionelle evner og færdigheder. Skolen modtager også elever med multiple funktionsnedsættelser og der er grupper særligt målrettet børn og unge med autismespektrumforstyrrelser.
Afdeling Kæret modtager elever fra børnehaveklasse til og med 10. klasse. Skolen har i skoleåret 23/24 67 elever, hvoraf de fleste benytter vores skolefritidsordning, der er et tilbud i hele skoleforløbet.
Du kommer til at indgå i et team bestående af lærere, pædagoger og medhjælpere. Et team danner ramme om en klasse med typisk 7-10 elever, der kan spænde over flere klassetrin og forskellige udviklingsbehov. Der lægges vægt på størst mulig faglig og social læring gennem særligt tilrettelagte læringsmiljøer, samt social og personlig udvikling inden for skolens strukturerede og visualiserede rammer.
Vi kan tilbyde
Udover fantastiske børn/unge mennesker, fantastiske kollegaer og en veldrevet skole/SFO, så er vi en levende skole med et velfungerende samarbejde mellem de mange faggrupper, der løbende efteruddannes. Vi vægter tværprofessionelt samarbejde og faglig refleksion højt. Vi ønsker, på alle niveauer i organisationen, at arbejde som et professionelt læringsfællesskab. Vores tilgang til samspil er inspireret af Ross Greene og Bo Hejlskov og vi uddanner løbende medarbejderne inden for Studio 3-konceptet. Vi har som samlet personalegruppe haft et forløb om neuropædagogik i et specialpædagogisk perspektiv. Det fortsætter også i det kommende skoleår.
Vi er et helhedstilbud og som pædagogmedhjælper har du timer både i skolen og i SFO tilbuddet. Skolen/SFO har åbent fra kl. 8-16.30. I skolernes ferier har SFOén også åbent fra 8.00 – 16.30. Her vil du indgå i et tæt samarbejde med andre grupper på skolen, hvor I tilbyder pædagogiske aktiviteter på og uden for matriklen.
Vi søger en medhjælper
- der kan indgå i et tæt teamsamarbejde og som har lyst til at samarbejde med flere faggrupper
- der kan være med til at skabe forudsigelighed og læringslyst for eleverne
- der er idérig, tydelig, reflekterende og handlekraftig
- der møder elever, forældre og samarbejdspartnere på en åben og respektfuld måde
- der kan indgå i alle aspekter af skolens arbejde – også af praktisk/plejende karakter
- der formår, i samspil med flere fagligheder, at arbejde med tydelige og målbare mål for den enkelte elev.
Stillingen kan være på 37 timer, til besættelse hurtigst muligt.
Der ydes særlige specialskoletillæg.
I Frederikssund kommune er der lavet en fælles aftale med FOA om pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenters arbejde i skole/SFO som skal understøtte Frederikssund kommune som en attraktiv arbejdsplads.
Kontakt:
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Thomas Eliot Nielsen, telefon 47 35 28 02 eller pædagogisk leder Heidi Rosgaard Nielsen, telefon 47 35 28 01.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist er den 21. august 2023.
Samtaler foregår den 24. august i tidsrummet kl. 8-15.
Skolens hjemmeside:
Du kan få mere information på Kærholm skoles hjemmesiden
Ansættelsesforhold
37 timer, til besættelse hurtigst muligt
Tiltrædelse
Hurtigst muligt
Kontakt
Pædagogisk leder Thomas Eliot Nielsen, telefon 47 35 28 02
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Frederikssund Kommune, Åbjergvej 28, 3600 Frederikssund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1481&ERId=83952
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885548