BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en dygtig pædagog, der først og fremmest har lyst til at have det sjovt sammen med børnene og være med til at udvikle dem til hele mennesker? Så er det dig, vi leder efter!
Vi har et stigende børnetal på Søhøjskolen, og vi skal derfor udvide fra to til fire børnehaveklasser næste skoleår. Derfor søger vi to dygtige pædagoger.
Vi har brug for dig som, sammen med os, har lyst til at tage imod 77 nye børn i mini SFO og følge med børnene op i 0. klasse efter sommerferien. Her vil arbejdsopgaven være fordelt med ca. 10 lektioner i skoletiden og den resterende tid i SFO med god tid til forberedelse.
Du bliver en del af et professionelt læringsfællesskab bestående af selvstyrende teams. Vi vægter faglighed, udvikling, engagement og et godt arbejdsmiljø højt, og vi har en masse gode kolleger, som venter på at byde dig velkommen.
Vi har fokus på barnets trivsel, læring og udvikling i hele vores dagligdag fra kl. 6.30–17 (fredag kl. 6.30-16). Vi arbejder med low arousal som tilgang og med co-teaching som vigtigt værktøj i at sikre den bedst mulige hverdag for vores børn. Vi forventer, at du står stærkt i at danne meningsfulde og trygge relationer til børnene, og at du er bevidst om dit ansvar som den voksne i relationen.
Vores vision er, at Det handler om børn! – og vi tror på, at alle børn gør det bedste, de kan.
I vores SFO arbejder vi for at fremme børnenes motivation og nysgerrighed gennem et varieret udvalg af aktiviteter hver dag. Vi prioriterer aktiviteter i hallen, vores nye multisal og på vores nyrenoverede legeplads, som børnene stadig er ved at udforske. Vi ønsker en profil, der kan være med til at udvikle vores tilbud bl.a. med dans, pigeaktiviteter og børnenes fantasifuldelege. Hos os er det vigtigt, at børnene oplever glade og nærværende voksne, og at de voksne er der for børnenes skyld. Det er deres fritid, og derfor skal vores møde med børnene være drevet af lyst til at engagere sig i leg sammen med dem.
Vil du vide mere om stillingen og om Søhøjskolen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for SFO og 0. årgang Brian Dahlmann på 7259 8521 eller afdelingsleder for indskolingen Maiken Duus Rasmussen på 7259 8518.
Yderligere informationer
Du kan læse mere om Distriktsskole Ølstykke på https://distriktsskole-oelstykke.aula.dk/.
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelsen.
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning via ansøgningslinket til os senest søndag den 18. februar 2024. Vi afholder samtaler løbende, men senest fredag den 23. februar.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=da88a99e)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Egedal Kommune - Søhøjskolen, Frederiksborgvej, 3650 Ølstykke
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5986388