BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du natteravn og ønsker et job med plads og ro til fordybelse?
Så har vi stillingen til dig!
I Ølstykke bor en herre som er tilsluttet en respirator - men ellers lever et dejligt liv.
Han har et hjælperhold som monitorerer hans respiratoriske behandling og på denne ordning er der nu blevet en stilling ledig.
Stillingen der er ledig er på 28 timer, vagterne er 12 timers vagter. Du arbejder 4-5 vagter hver anden uge, og har hver anden uge fri.
Jobbet som respiratorisk hjælper:
- 1:1 overvågning
- Man er på vagt fra hjælperværelse af om natten, og bliver tilkaldt via en klokke, da herren sover i værelse med sin hustru.
- Du er borgerens lunger og dit job er at sikre at den respiratoriske behandling forløber som den skal.
- I denne ordning er der få opgaver som man hjælper borgeren med, blandt andet hjælp til at give mad.
Hvad kan Olivia Danmark tilbyde dig?
- Stabile mødetider fra 20-08
- Fast rulleplan på 6 uger, der starter forfra igen, så du ved altid hvornår du skal på arbejde.
- Fast teamleder tilknyttet med mulighed for sparring
- Overenskomst med FOA eller DSR, alt efter om du er sygeplejerske eller SSA. Dette betyder at du, som SSA, starter på løntrin 30 som er 183,06 kr/t ekskl tillæg for aften/nat/weekend/helligdag, og som sygeplejerske får du 251,60 kr i timen ekskl tillæg.
- Mulighed for ugentlig sparring med teamet
- Mulighed for at studere, strikke eller lignende når du er på arbejde.
Det er et arbejde hvor du har rigelig mulighed for rolige vagter, masser af tid til fordybelse.
Du vil modtage grundig oplæring à 5 x 12 timers vagter, samt et kursus med certificering på Respirations Center Øst. Oplæringen planlægges i samråd med dig, da oplæringen finder sted i dagvagter.
Så snart du er certificeret, indgår du i din rulleplan.
Lyder dette som noget for dig?
Så tøv ikke med at sende en ansøgning allerede i dag.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (28-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
OLIVIA DANMARK A/S, Hørkær , 2., 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6017004