Sygeplejefaglig koordinator

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Egedalgruppen søger en sygeplejefaglig koordinator til en tværfaglig hjemme-/sygeplejegruppe.

Vi står overfor en omorganisering pr. 1.4.24, hvor sygeplejen rykker ud i hjemmeplejegrupperne og vi bliver en tværfaglig gruppe. Det glæder vi os helt vildt til, men vi mangler lige netop dig.

 

Vi søger en sygeplejerske, der sammen med os og vores leder Lene Bertelsen, vil være med til at understøtte Egedalgruppens udvikling. Dit hovedansvar vil ligge på udvikling af fagligheden. Vi understøtter vores borgere hele døgnet indenfor service- og sundhedslov, og har et tæt tværfagligt samarbejde både i gruppen og på tværs af kommunens øvrige afdelinger. 

 

Vi samarbejder tæt med borgerne om at skabe et godt og langt hverdagsliv i egen bolig. Derfor har vi fokus på hverdags-rehabilitering, koordinering, en god helhedsoplevelse for borgeren samt et godt tværfagligt samarbejde med såvel interne som eksterne partnere. Vi vil værne om værdierne selvbestemmelse og livskvalitet krydret med nærvær i nuet i borgernes hverdagsliv.


Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, hvor du skal gå forrest og i et tæt samarbejde med kollegaer arbejder for at højne blandt andet den gode journalføring og sundhedsfaglige dokumentation. Vi arbejder med Triage og borgerkonferencer og fra den 1, april begynder vi så småt at overgå til faste selvstyrende teams.  Vi arbejder med udviklingsprojekter som sundhedsfaglig dokumentation, løbende kompetenceudvikling af SSA og SSH og tværfagligt samarbejde. Vi er uddannelsessted for Sygeplejestuderende, SOSU-assistentelever og SOSU-hjælperelever.

Vi arbejder i omsorgssystemet CURA. Du vil skulle være daglig mentor/sparringspartner for vores SSA og SSH ift dokumentation.


Vi tilbyder

  • En dejlig arbejdsplads med højt til loftet
  • Et team der vil omfavne din viden fra dag 1
  • Faglige udfordringer indenfor sygeplejens kerneområder
  • Mulighed for at præge udviklingen i hele hjemmeplejen
  • Mulighed for faglig sparring og kompetenceudvikling
  • Netværksmøder med de tre eksisterende Sygeplejefaglige koordinatorer i kommunen.
  • Uddannelse til klinisk vejleder, hvis du ikke allerede er det.

 

Om dig

  • Du har flere års erfaring som sygeplejerske
  • Gerne uddannelse som klinisk vejleder.
  • Du kan videreformidle sygeplejefaglig viden til andre faggrupper
  • Du kan optræde som et "Fagligt Fyrtårn" i gruppen
  • Du er dygtig til at samarbejde og du skal se muligheder fremfor begrænsninger.
  • Du kan selvstændigt strukturere og eksekvere dine arbejdsopgaver
  • Du er rutineret IT bruger og har et godt kendskab til sundhedsfaglig dokumentation
  • Du skal kunne være tæt på medarbejderne både i gruppen og ude hos borgerne, når det kræves.

 

Stillingen er på fuld tid, og du er selvtilrettelægger af din arbejdstid, hvor det forventes at dine kollegaer i både aften- og nattevagter også tilgodeses, samt at du er til stede, når opgaverne kalder på det.

Lønnen forhandles individuelt og jf. principperne for Ny Løn.

 

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at ringe til Leder Lene Bertelsen på 7259 7503, hvis du har spørgsmål eller gerne vil ud at besøge afdelingen inden du søger.

Ansøgningsfrist og ansættelsesstart

Ansættelse snarest muligt eller pr. 1 maj 2024
Send ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest tirsdag den 12. marts 2024, men send gerne din ansøgning allerede i dag.

Samtaler vil blive afholde løbende.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ccce59be)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Egedal Kommune - Egedalgruppen, Dronning Dagmars Vej, 3650 Ølstykke

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6003724

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet