BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Nu har du mulighed for at blive en del af ASTE (Akut Sygepleje Team Egedal).
Ser du dig selv som en del af det nære sundhedsvæsen med stigende kompleksitet? Trives du med en uforudsigelig arbejdsdag med høj faglighed? Er du god til at arbejde tværfagligt med borgeren i centrum? Så er det lige dig vi mangler.
- Din mulighed for meningsfuld indflydelse i en dynamisk arbejdsplads -
Om os
Vi står midt i en spændende forandring i vores organisation og søger derfor en dedikeret sygeplejerske, der ønsker at bidrage til udviklingen af akutfunktionen ASTE. Generelt i kommunen, ønskes en mere borgernær hjemme- og sygepleje. Formålet er at styrke det tværfaglige samarbejde, fremme faglig udvikling og opretholde høj kvalitet i sundhedsfagligt arbejde på tværs af forskellige faggrupper omkring borgerne.
Jobbeskrivelse:
Din kommende arbejdsplads i Akutfunktionen ASTE er en del af den tværfaglige gruppe som omfatter sygeplejersker med fast tilknytning til sygeplejeklinikken, palliationssygeplejersken, kontinenssygeplejersken samt aftensygeplejerskerne.
ASTE har til opgave at assistere egen læge, 1813 og kollegaer i hjemme- og sygeplejen, i forhold til at vurdere borgere med akut forværring af helbredstilstand. ASTE forebygger og kvalificerer indlæggelser og sørger for patientsikker og tryg overgang fra hospital til eget hjem, når borger skal færdigbehandles med iv medicin i hjemmet. I 2024 skal vi implementere den nye nationale kvalitetsstandart for kommunale akutfunktioner. Du kan læse mere i følgende link: Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner - Sundhedsstyrelsen
Hver uge holder ASTE et team møde med fokus på faglig sparring af komplekse forløb. 1 gang om måneden samles alle sygeplejersker i kommunen til et tværgående sygeplejerskemøde. Dagsordenen kan indeholde undervisning af forskellig karakter, der understøtter faglig udvikling og klinisk lederskab, videre udvikling/implementering af patientsikre arbejdsgange på tværs, sygeplejefaglig journalføring eller faglige drøftelser om aktuelle problemstillinger.
Vores gruppe af sygeplejersker er kendetegnet ved, at vi i høj grad prioriterer social kapital og faglig refleksion og sparring fylder meget i vores hverdag. Miljøet er uhøjtideligt og trivslen i gruppen og humøret er højt.
Krav og Kvalifikationer:
- Autorisation som sygeplejerske og minimum 2 års sygeplejefaglig erfaring.
- Stærke kommunikationsevner og empati.
- Evnen til at arbejde selvstændigt og som en del af et team.
- Kompetence i klinisk lederskab og koordinerende opgaver.
- Høj grad af social kapital og faglig refleksion.
- Evne til at trives i et miljø med tværfagligt samarbejde.
- En positiv indstilling og engagement i at levere enestående sygepleje.
- Kørekort.
Vi tilbyder
- To dages fælles introduktion med fokus på patientsikkerhed, medicinhåndtering, hygiejne, dokumentation og akut sygdom og hjerte- lungeredning i eget simulationslaboratorie.
- Lokalt introduktionsforløb – dit individuelt tilpassede introduktionsprogram sendes til dig, inden du starter.
- En kollega bliver din mentor og vil støtte dig i opstartsperioden.
- Grundig oplæring i vores omsorgs journal Cura.
- Mulighed for faglig udvikling i form af kurser og diplommoduler.
- Vi arbejder med Den Fleksible Arbejdsplads og du har derfor høj indflydelse på egen vagtplan.
- En engageret og lyttende leder med interesse for din trivsel.
- Personalegoder og rabataftaler med mange lokale butikker.
Yderligere oplysninger
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer, med weekendvagt hver 4. uge.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn.
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Leder af den tværgående gruppe Stine Svane på telefon 7259 7415. Du er velkommen til at sende en sms, så ringer jeg dig op.
Ansøgningsfristen er den 29. april 2024 kl. 08.00. Samtaler forventes afholdt løbende.
Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.
Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen. Ansættelsen vil være betinget af, at den indhentede straffeattest ikke giver anledning til bemærkninger.
Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9e3b1618)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Egedal Kommune, Dronning Dagmars Vej, 3650 Ølstykke
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6031161