BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sygeplejersker til Egedalgruppen i Egedal Kommune
Vil du være med i opstarten af en ny organisering, og kan du se dig selv i en tværfaglig gruppe af hjemme-/sygepleje, hvor du vil få en meningsfuld og dynamisk hverdag med borgeren i centrum?
Egedalgruppen, der pr. 1. april 2024 blev en tværfaglig hjemme-/sygeplejegruppe, søger sygeplejersker, som ønsker at bidrage til denne nye udvikling og være med i opstarten af faste, selvstyrende teams. Stillingerne er i dagvagt og med vagt hver 4. weekend.
Omorganiseringens formål: At styrke det tværfaglige samarbejde, fremme faglig udvikling og opretholde høj kvalitet i sundhedsfagligt arbejde på tværs af faggrupperne omkring borgerne. Vi lægger stor vægt på at skabe sammenhængende forløb for vores borgere, og sygeplejefaglig kvalitet i opgaveløsning og dokumentationspraksis. Dette indebærer også koordinerende opgaver og en betydningsfuld rolle inden for klinisk lederskab.
Vær med til at skabe et godt arbejdsmiljø i en omsorgsfuld og humoristisk hverdag: Du vil i høj grad kunne være med til at skabe et godt arbejdsmiljø med en uformel atmosfære og en positiv arbejdskultur. Egedalgruppen er i dag kendetegnet ved lavt sygefravær, gensidig respekt og en medfødt omsorg for vores borgere. Derudover vægter vi humor meget højt i dagligdagen, og lige nu er vi meget optaget af at modtage vores nye kollegaer – sygeplejerskerne – bedst muligt, så de føler sig velkommen.
Vi tilbyder:
- To dages fælles introduktion med fokus på patientsikkerhed, medicinhåndtering, hygiejne, dokumentation (Cura) samt akut sygdom og hjerte-lungeredning.
- Et individuelt tilpasset introduktionsprogram.
- Et dynamisk arbejdsmiljø, hvor din sundhedsfaglige ekspertise værdsættes og anerkendes.
- Mulighed for faglig udvikling gennem kurser og diplommoduler.
- Attraktive personalegoder og rabataftaler.
- Mulighed for at påvirke din egen vagtplan.
- Et støttende og inkluderende team, der prioriterer trivsel og samarbejde.
- En engageret og lyttende leder med interesse for din trivsel.
Dine kvalifikationer:
- Autorisation som sygeplejerske. Erfaring skal vi nok tilføre dig.
- Stærke kommunikationsevner og empati.
- Evnen til at arbejde selvstændigt og i team.
- En positiv indstilling og engagement i at levere enestående sygepleje.
- Kørekort.
Den ugentlige arbejdstid er på 37t/uge. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Har du lyst til at høre mere om stillingerne, eller vil du gerne på besøg inden du søger en af de ledige stillinger, er du meget velkommen til at kontakte leder af Egedalgruppen, Lene Bertelsen, på telefon 72597503.
Ansøgningsfrist: 23 juni 2024. Samtaler afholdes løbende.
Tiltrædelse: Snarest muligt eller senest 1. august 2024.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=802c6025)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Egedal Kommune, Dronning Dagmars Vej, 3650 Ølstykke
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6051623