Vil du skabe sammenhæng i indsatserne for udsatte borgere og se muligheder frem for begrænsninger? Så skal du søge stillingen i team 1Plan, hvor der arbejdes på tværs af arbejdsmarkeds- og socialområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En af vores dygtige rådgivere har valgt at søge nye udfordringer og vi søger en ny skarp kollega. Brænder du for at skabe helhed og sammenhæng i borgerforløb, har du en solid faglig ballast gerne indenfor et eller begge områder.

I Egedal Kommune har vi arbejdet med sammenhængende borgerforløb siden 1. juni 2020. Vi tilbyder borgere i udsatte positioner en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp. Vi ved, at løsningerne skal findes på tværs, når vi skal sikre at flere borgere bliver i stand til at mestre eget liv og komme i beskæftigelse.

Om teamet og dine opgaver
Team 1Plan består af 4 rådgivere som er forankret i Social og Handicap. Du bliver en del af Team Voksenmyndighed og 1Plan, der i alt består af 18 medarbejdere, en faglig leder og en teamleder. Vi har et tæt samarbejde med Arbejdsmarked og Ydelses centeret. 

Du skal sagsbehandle ca. 25-30 borgersager og vil få hovedansvaret for at støtte borgerne i forhold til både social- og arbejdsmarkedsområdet. Vores målgruppe er aktivitetsparate kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtagere, jobafklaring, ressourceforløb og borgere visiteret til fleksjob. Du skal sikre udredning, udarbejdelse af én plan og iværksættelse af indsatser på tværs af områderne. Vi udreder borgerens støttebehov efter voksen udredningsmetoden, og iværksætter hjælp i henhold til de politisk vedtagne kvalitetsstandarder og lovgivningen på området. Vi arbejder overvejende med følgende paragraffer i Serviceloven; § 82, 85, 107 og 110.

Vi har netop sat endnu mere fokus på den virksomhedsrettede indsats og vil fremadrettet udvikle denne indsats, og sikre at endnu flere borgere opnår ordinære løntimer, kommer i praktik eller uddannelse samtidig med at vi afdækker fremtidige forsørgelsesgrundlag.

Metodeudvikling er en del af teamets arbejde. Vi arbejder med progressionsmåling i de enkelte sager og har en anerkendende tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i den enkeltes håb og ønsker. Vi samarbejder tæt med de professionelle og netværket omkring borgeren, med formålet at skabe løsninger, der understøtter borgerens udvikling hen imod hel eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Om dig

  • Samarbejder på tværs
    Du skaber sammenhængende, koordinerede, helhedsorienterede indsatser for borgerne. Du er god til at samarbejde på tværs af fagligheder, centre, sektorer, med arbejdsmarkedet, arbejdsgivere og andre. Du bidrager til arbejdsfællesskaber og ser den fælles indsats som et mål i sig selv. Du er en skarp koordinator, løsningsorienteret og pragmatisk. Du stiller dig selv til rådighed for dine kollegaers nysgerrighed, lyst til at lære og mange spørgsmål. På samme vis stiller de sig til rådighed for dig.
     
  • Ser borgerne som aktive medskabere og ikke passive modtagere
    Det er naturligt for dig at involvere borgerne i alle henseender. Du har lyst til at arbejde ud fra borgernes håb og ønsker, og du involverer den enkelte borger i at finde gode og meningsfulde løsninger. Du ser borgeren som ekspert på eget liv. Du tror på, at alle kan udvikle sig og skabe bevægelse i sit eget liv. Du er bevidst om, at relationen til borgeren og borgerens oplevelse af samarbejdet har betydning for mulighederne for at handle og skabe forandring.
     
  • Har gejst på udvikling
    Du motiveres af at skabe udvikling og du har mod på at afprøve nye idéer og metoder. Du skal være problemknuser i forhold til borgernes situation, men i lige så høj grad i forhold til at se på tværs af systemer og lovgivning. Du skal kunne se udover og ikke lade dig hæmme af manglende it-integration og forskellig lovgivning. Du kan bygge bro og se nye veje. 

Det er ikke et krav, at du har erfaring med det hele. Vi har som organisation heller ikke erfaring med det hele. Det vigtigste er, at du brænder for kerneopgaven, som er at sagsbehandle og hjælpe borgere i udsatte positioner, at du kan genkende dig selv i ovenstående beskrivelse, og at du har lyst til og mod på at skabe udvikling og afprøve nye metoder og tilgange.  

Vi kan tilbyde dig

  • Du bliver en del af et team, hvor der er dygtige og hjælpsomme kolleger
  • Du er med til at udvikle sammenhængende borgerforløb
  • Du er med til at afprøve nye tilgange og kreative fleksible løsninger
  • Du er med til at skabe udvikling af metoder, fx én fælles plan på tværs af områder 
  • Let adgang til sparring og løbende supervision
  • En flot arbejdsplads, tæt på S-tog i Egedal by
  • En fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejdsdage og en høj grad af indflydelse på eget arbejde

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er fuld tid. Du ansættes i henhold til gældende overenskomst med den relevante faglige organisation. 

Ansøgning og tiltrædelse
Har du spørgsmål, kan du kontakte teamleder Mette Møller Wendrich på telefon 7259 6610 eller socialrådgiver Stine Skrydstrup 7259 6566.

Vi skal have din ansøgning og CV senest tirsdag den 7. november 2023

Vi forventer at afholde samtaler mandag den 13. november 2023

Ansættelsestidspunkt er 1. januar 2024.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9b6578ab)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Egedal Kommune - Den Socialfaglige Myndighed, Dronning Dagmars Vej, 3650 Ølstykke

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5925416

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet