BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du klar til at træde ind i en verden af omsorg, faglighed og medmenneskelighed? Vores fantastiske aftenteam i Ølstykke Hjemmepleje søger en social- og sundhedshjælper, så vi har brug for netop dig!
Vi søger en kollega, der:
- sætter borgeren i fokus
- er faglig stærk, robust, ansvarlig og har godt overblik
- kan jonglere selvstændigt arbejde med samarbejde
- har flair for dokumentation og er interesseret i faglig udvikling
- altid møder dagen med et smil og godt humør
Hvem er vi:
Ølstykke hjemmepleje er mere end bare en arbejdsplads! Hele vores team består af ca. 50 dedikerede, humoristiske og dygtige medarbejder, der hver dag leverer hjælp og omsorg til omkring 200 borgere i dag- og aftenvagt.
Vi er ikke bange for at grine sammen, og vi tager ansvar for hinandens trivsel. Vi arbejder i teams, som består af social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Derudover har vi vores egne sygeplejersker og rehabiliteringskonsulent ansat. Vi er desuden et engageret uddannelsessted for sygeplejestuderende og sosu-elever.
Som stjerne er du:
- Uddannet social- og sundhedshjælper
- Glad for at være en del af et stærkt, fagligt engageret team
- Mødestabil og tager ansvar
- Engageret i at udvikle og højne fagligheden
- God til at udføre helhedspleje og er åben for læring
- Handlekraftig og kan handle selvstændigt og bevare roen i pressede situationer
- God til at dokumentere
Hos os får du:
- To dages fælles introduktion med fokus på medicin, hygiejne og dokumentation
- Lokal introduktionsforløb og du får din egen mentor
- Borgermøde hver uge og triagering
- Mulighed for faglig udvikling via deltagelse i kurser og temadage
- Indflydelse på egen vagtplan
- En nærværende og lyttende leder med fokus på din trivsel
Yderligere oplysninger
Arbejdstiden er på 28,33 timer ugentligt og planlægges i et 5/2-rul, med vagt hver mandag og tirsdag samt weekendvagt i ulige uge. Kørekort er en nødvendighed.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn.
Har du spørgsmål eller vil du komme forbi inden du søger, så er du velkommen til at kontakte leder Mai Lund Kirkegaard på telefon 3036 8378.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 24. marts 2024 kl. 12.00, men send gerne din ansøgning hurtigt, da vi afholder samtaler løbende. Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.
Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen. Ansættelsen vil være betinget af, at den indhentede straffeattest ikke giver anledning til bemærkninger. Straffeattest kan hentes elektronisk HER.
Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=17375e01)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Egedal Kommune, Tofteparken, 3650 Ølstykke
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6007528