BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Læs videre hvis du er glad for arbejdet med de skønne små, hvis du elsker at lege og gerne vil være med til at yde omsorg, nærvær og tryghed for børnene i Vuggestuen Bakkevej.
Vi søger en pædagogmedhjælper 30-37 timer ugentligt pr. 1. juni 2024 eller hurtigst muligt.
Vuggestuen Bakkevej er et hyggeligt lille børnehus beliggende i naturskønne omgivelser, tæt på Ølstykke station. Huset rummer pt 26 dejlige vuggestuebørn, som er fordelt på to grupper. Huset har en fantastisk rummelig legeplads og flere små rum, som gør det muligt at arbejdet med opdeling i mindre grupper, hvilket vægtes højt i vores pædagogiske arbejde. Vuggestuen har fælles ledelse med Maglehøj, som er et nærtliggende børnehus, med to børnehavegrupper og en vuggestuegruppe. Vi er lige nu i gang med en spændende proces omkring en eventuel sammenlægning, om vi skal blive til et børnehus på to matrikler. I forbindelse med denne proces arbejder vi også med vores fælles pædagogiske værdigrundlag og hvad vi som huse fælles vægter højt i vores hverdag.
Egedal Kommune har områdeledelse og Vuggestuen Bakkevej er en del af Område Ølstykke, som består af 8 institutioner. Vi arbejder ud fra overordnede indsatsområder for et sammenhængende og udviklende børneliv. Ud fra en didaktisk tilgang skaber vi rammer for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse med henblik på, at børn udvikler livsduelighed.
Vi søger en pædagogmedhjælper der:
- Interesserer sig for vores 0-3-årige borgere.
- Er villig til at lytte, lære og udvikle sig.
- Kan lide at lege og kan følge barnets perspektiv.
- Er smilende, imødekommende og kan bevare overblikket når hverdagen er travl.
- Er udadvendt, har energi og er initiativrig.
- Er omsorgsfuld og har masser af menneskelig varme.
- Anvender en positiv og konstruktiv kommunikationsform.
Vi er et hus som:
- Har et højt fagligt ambitionsniveau.
- Har et fokuseret arbejde med ICDP.
- Arbejder med en anerkendende og inkluderende tilgang, altid med barnet i fokus; vi bestræber os på at se verden fra barnets blik og forsøger at forstå dets følelser.
- Er optaget af den positive og konstruktive tilgang til hinanden som mennesker.
- Vægter et positivt og konstruktivt forældresamarbejde – vi ser forældrene som vigtige samarbejdspartnere.
- Har fokus på voksenorden, struktur og læringsmiljøer.
- Vi værdsætter det gode kollegaskab og støtter hinanden i dagligdagen.
Vi kan tilbyde:
- En sjældent udbudt stilling i et mindre børnehus.
- Engagerede kollegaer, som har fokus på gode børnefællesskaber med barnet i centrum.
- En masse skønne børn.
- At der vægtes sparring til læring og udvikling.
Er din interesse vakt, så er du velkommen til at kontakte Daglig Leder Lene R. K. Christensen på telefon 72596666, for at høre yderligere om stillingen.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest.
Ansøgningsfrist den 13. maj 2024 Samtaler afholdes løbende i formiddagstimerne.
Vi gør opmærksom på, at Egedal Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=eac4d443)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Egedal Kommune, Bakkevej, 3650 Ølstykke
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6034995