Barselsvikariat som pædagogmedhjælper i Ølstykke

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Barselsvikariat i Børnehuset Hampeland

Vi søger en pædagogmedhjælper med høj faglighed og en god livserfaring, til et  barselsvikariat i vores børnehus fra 1. november 2024 og ca. 1 år frem.

Stillingen er på 35 timer ugentlig. Du skal have lyst til at arbejde med børn i alderen 0-4 år, da stillingen vil være i en af vores afdelinger med de yngste børn. Vi arbejder altid ud fra det gode børneliv, så din placering i huset vil kunne ændre sig over tid.

Børnehuset Hampeland er et integreret dagtilbud for ca. 90 børn i alderen 0 – 6 år beliggende i Ølstykke. Egedal Kommune har områdeledelse og Børnehuset Hampeland er en del af Område Ølstykke, som består af 8 institutioner.

Vi søger en pædagogmedhjælper, der:

  • er smilende og imødekommende overfor børn, forældre og kollegaer
  • har høj faglighed og en god livserfaring med i rygsækken
  • er nysgerrig på og støtter op om den pædagogiske praksis i huset
  • kan lide at lege og følger barnets spor

Vores kerneopgave er at skabe rammer for børnenes læring og dannelse med henblik på, at børn udvikler livsduelighed. Vi vil gerne sikre alle børns udvikling og trivsel i et godt og bæredygtigt børnemiljø. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang for at sikre alle børns ret til en plads i fællesskabet.

I dagligdagen arbejder vi med børneyoga, mindfulness, Fri for mobberi og bruger naturen, skoven og vores nærmiljø dagligt.

Vi er et hus, som:

  • i det daglige arbejde, tager udgangspunkt i børnenes kompetencer, styrker og interesser, vi følger børnenes spor
  • arbejder med legefællesskaber, hvor børnene er delt op i mindre grupper, for at skabe nærvær, fordybelse og læring
  • har en anerkendende og inkluderende tilgang, hvor barnet altid er i fokus 
  • vægter et positivt og konstruktivt forældresamarbejde – vi ser forældrene som vigtige samarbejdspartnere for barnets trivsel
  • har fokus på voksenorden, struktur og udviklende læringsmiljøer 
  • har fokus på arbejdsfællesskabet og den gode tone 
  • skaber mulighed for faglig sparring og med plads til evaluering og refleksion i 

 

Alle pædagoger og medhjælpere i Egedal kommune uddannes i ICDP, som

er et teori- og evidensbaseret program, der sigter mod at øge kvaliteten af

samspillet mellem børn og voksne.

 

To gange årligt udarbejder vi trivselsvurderinger på alle børn, hvilke vi arbejder systematisk med, for at sikre alle børns trivsel og udvikling. Vi har et tæt samarbejde med vores tværfaglige samarbejdspartnere.

 

Kan du se dig selv i den ovenstående beskrivelse, ser vi meget frem til at læse en ansøgning fra dig og du er velkommen til at kontakte daglig leder Sine Lykke Jonassen for yderlige information på telefon 72 59 84 95. 

 

Ansøgningsfrist er den 23. september og samtaler vil blive afholdt i løbet af uge 39. 

 

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. 

Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest. 

Egedal Kommune er en røgfri arbejdsplads.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Egedal Kommune, Hampelandsvej 9, 3650 Ølstykke

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6111515

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet