Vi er et plejecenter i udvikling og ønsker at DU bliver en del af huset.
Plejecenter Egeparken er et velfungerende plejecenter, der ligger lige ved siden af Egedal station. Vi består af 72 boliger fordelt på 3 etager.
Vil du at være med til at fortsætte den faglige udvikling på Egeparken, med fokus på de enkelte beboeres liv – og ønsker du at være en del af en fantastisk hverdag, hvor et godt arbejdsmiljø er vigtigt for os? Så er det lige dig vi søger på 2 sal.
På Egeparken tager vi alle sammen ansvar for vores arbejdsplads, og lader den enkeltes kompetencer komme i spil. Der er god mulighed for sparring, udvikling og læring. Hos os vil du finde en masse engagererede og fagligt dygtige kolleger.
Du vil få en skøn arbejdsplads med plads til forskellighed, masser af humor og ikke mindst en arbejdsplads, hvor vi ønsker dialog og fokus på fælles kerneværdier. Vi er fælles om at dele idéer, ligesom vi er fælles om at tage ansvar for at få idéerne til at leve i praksis.
Vi tilbyder:
- Grundig introduktion tilpasset dine individuelle kvalifikationer og kompetencer.
- En nærværende og lyttende leder som har fokus på din trivsel.
- Et godt arbejdsmiljø med teammøder, personalemøder, triagering og beboerkonferencer.
- Et tværfagligt miljø med fokus på samarbejde og kompetenceudvikling.
- Et godt kollegialt fællesskab, hvor vi tager fælles ansvar for det gode arbejdsmiljø.
- Vi prioriterer fælles faglig sparring, vidensdeling og en sund og nysgerrig læringskultur med højt til loftet.
- Timetal efter eget ønske – gerne 37 timer. Weekendarbejde hver 2. eller 3. weekend.
Til gengæld forventer vi, at du:
- Tager ansvar for den grundlæggende og komplekse sygepleje samt medicinhåndtering
- Er fagligt velfunderet, reflekterende, udviklingsorienteret og ansvarsbevidst
- Kan tænke og handle kreativt og ser på beboerens ressourcer frem for begrænsninger
- Har flair for at arbejde med dokumentation og IT og kan kommunikere tydeligt mundtligt og skriftligt - Egedal kommune anvender CURA
- Bidrager til det gode arbejdsmiljø.
- Kan indgå i et tværfagligt samarbejde.
- Har overblik og er struktureret i en til tider travl hverdag
- Er opsøgende og er god til at skabe relationer til beboeren og familie/venner
- Du er mødestabil og møder hverdagen med smil, glæde og gå-på-mod
Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn.
Har du brug for at vide mere eller ønsker du at aflægge et besøg, er du velkommen til at kontakte gruppeleder på 2 sal Rikke Pedersen på telefon 7259 7362.
Ansøgningsfrist er den 6. januar 2025 kl. 12.00. Samtaler vil finde sted løbende.
Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.
Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen. Ansættelsen vil være betinget af, at den indhentede straffeattest ikke giver anledning til bemærkninger.
Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Egedal Kommune, Rådhusstrædet 4, 3650 Ølstykke
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6160989