Få indflydelse og gør en forskel i Team Handicap - Engageret barselsvikar søges til udekørende indsatser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du klar til at gøre en forskel? Team Handicap under Social og Handicap i Egedal Kommune søger en engageret barselsvikar til vores udekørende indsatser. Vi holder til i Tofteparken i Ølstykke og arbejder med støtte til kommunens borgere over 18 år med senhjerneskade, autismespektrumforstyrrelser eller andre handicaps og udfordringer.

Om os:
Vi er et dedikeret team bestående af 8 medarbejdere, en teamleder og en studerende, som alle brænder for at udvikle og styrke vores indsatser for borgerne. Vi samarbejder tæt med myndigheder og på tværs af sektorer for at sikre optimal opfølgning og støtte. Vores indsatser spænder fra individuel støtte til gruppeforløb.

Vi søger en medarbejder, der kan:

  • Yde pædagogisk støtte og afklaring til borgere i eget hjem eller hos forældre
  • Støtte/træning i forhold til at borgeren selvstændigt kan varetage praktiske opgaver i forbindelse med at bo i egen bolig f.eks. til rengøring, tøjvask, indkøb, mv.
  • Bidrage til udviklingen af indsatsområdet for vores målgruppe
  • Social støtteindsats med henblik på at vejlede og støtte borgeren i at mestre hverdagslivet gennem en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang med fokus på borgerens håb, ønsker og drømme om et meningsfuldt liv
  • Bidrage med arbejdsmarkedsrettede indsatser i samarbejde med Jobcenter

Vi forventer, at du: 

  • Arbejder selvstændigt og engageret med varierende opgaver
  • Har en relevant uddannelse som socialpædagog eller lignende
  • Har erfaring med vores målgruppe
  • Er rummelig, empatisk og kan se mulighederne i små fremskridt
  • Er refleksiv over egen indsats og åben for feedback
  • Kan samarbejde effektivt med kolleger og skabe gode relationer på tværs af faggrænser
  • Er fleksibel og åben i relation til både borgere, kolleger og samarbejdspartnere
  • Har IT-kundskaber på brugerniveau (vi anvender Cura til dokumentation og vidensdeling)
  • Har et gyldigt kørekort

Vi tilbyder:

  • Et spændende og varieret arbejdsmiljø
  • Høj faglighed og mulighed for løbende sparring
  • En organisation med fokus på trivsel og værdibaseret arbejde
  • Ekstern supervision og prioriteret intern sparring
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde

Ansættelsesvilkår:
Barselsvikariatet er på 37 timer ugentligt, med start d. 1/7-24 og forventer at være på omkring 10-12 måneder. Løn efter gældende overenskomst og Ny løn-principper. Der er tilknyttet tillæg for selvstændig tilrettelæggelse af arbejdstiden, hvilket kan inkludere arbejde uden for normal arbejdstid. Ved ansættelse indhentes en straffeattest. Egedal Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Grib chancen for at blive en del af et dynamisk og omsorgsfuldt team, der gør en reel forskel i borgernes liv. Send din ansøgning i dag!
 

Yderligere oplysninger:
Vil du høre mere om stillingen, kan du ringe til koordinator Sine Møller tlf.: 72 59 97 15 eller teamleder Gitte Pedersen 72 59 64 92.

 

Ansøgningsfrist:
Kan du genkende dig selv i ovenstående, så send din ansøgning, CV samt relevante uddannelsespapirer til os. Vi holder løbende samtaler og har sat ansøgningsfristen åben, indtil vi finder den rette kandidat.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=db39e0b4)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Egedal Kommune, Dronning Dagmars Vej, 3650 Ølstykke

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6066718

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet