BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at skabe en hverdag i verdensklasse for Egedal Kommunes borgere, så se her, hvad vi kan tilbyde…
Døgnpladserne i Egedal Kommune er et Døgn-rehabiliteringstilbud med 20 patientstuer. Vi modtager de fleste patienter direkte fra hospital og til et midlertidigt døgnophold. Patienterne har brug for et sammenhængende tværfagligt forløb, så de hurtigst muligt kan komme til at klare sig selv mest muligt. Vi har forskellige typer ophold, primært genoptræning, men også vurderingsophold, terminale forløb, vente- og aflastningsophold.
Vi er et team af social- og sundhedsassistenter med mange års erfaring som søger en erfaren kollega. Du har flere års erfaring, måske også erfaring fra hospital og gerne erfaring fra rehabilitering og/eller midlertidige pladser.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling
- Der er fast aftenvagt på alle mandage og tirsdage
- Weekendvagterne kan være i aftenvagt henholdsvis hver 2. weekend (arbejde ulige uger)
- Eller weekendvagterne kan også være i dagvagt henholdsvis hver 3. weekend
På Døgnpladserne skal du kunne udføre følgende opgaver:
- Modtagelse af nye patienter samt ansvar og helhedspleje for tildelte patienter
- Identificere og handle på akutte situationer
- Samarbejde med kolleger, udekørende sygepleje, læger og sygehuse
- Deltage og tage medansvar for det rehabiliterende måltid
- Motivere patienterne til træning og deltage aktivt i træningsindsatsen
- Dokumentere struktureret og systematisk – Daglig opdatering af besøgsplaner
Pårørendesamarbejdet er en meget vigtig del af patientens ophold, så derfor er det også vigtigt, at du som person er omsorgsfuld, imødekommende og hjælpsom samt hurtig og god til at skabe god dialog med nye mennesker.
Passer denne beskrivelse på dig, så kan vi tilbyde dig en meningsfuld og udfordrende arbejdsplads, hvor du både får brug for hjertet og hjernen.
Vi tilbyder:
- To dages fælles introduktion med fokus på medicin, hygiejne og dokumentation
- Lokalt introduktionsforløb – dit introduktionsprogram sendes til dig på forhånd
- Obligatorisk E-learningskursus i medicinhåndtering
- Obligatorisk undervisning i SIM-lab, hvor du møder og ”behandler” dukke Anna/Anders
- Tværfaglig undervisning tilpasset Døgnpladserne
- Mulighed for faglig udvikling via deltagelse i kurser og temadage
- Indflydelse på egen vagtplan
- En nærværende og lyttende leder med fokus på din trivsel
- Kvartalsmøder for alle autoriserede på tværs af hjemmepleje og plejecentre
- Personalegoder og rabataftaler med mange butikker
Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn.
Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte Mette Cold, Leder af Døgnpladserne på telefon 7259 6712 (ferie i uge 30) eller på mail mette.cold@egekom.dk
Ansøgningsfrist: 4. august 2024.
Tiltrædelse: 1. september 2024 eller snarest derefter.
Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgningen.
Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig, som får tilbudt stillingen. Ansættelsen vil være betinget af, at den indhentede straffeattest ikke giver anledning til bemærkninger.
Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Egedal Kommune, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6088113