Lærer til selvstyrende årgangsteam med fokus på trivsel og faglighed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du får prægtige og engagerede kollegaer, og vi lover dig, at vi griner og bander sammen, når kopimaskinen går død, portalerne svigter og planer for dagen går i fisk. Men vi er sammen og løfter i flok – og det er det, der kendetegner os på Maglehøjskolen. 

For at opnå god trivsel og læring har vi fokus på:

  • Undervisning, der giver eleverne de bedste deltagelsesmuligheder.  
  • Vi udnytter hinandens forskellige kompetencer og uddannelser. 
  • Vi anvender Co-teach som metode, når vi er flere voksne. 
  • Traditioner, der binder os sammen på tværs af alder og årgange. 
  • Kultur, så det er et trygt og rart sted at være for elever, forældre og personale. 
  • Vi har åbne døre og vægter et kendskab til hele husets elever samt hinanden højt. Dette giver en følelse af, aldrig at stå alene, da vi har blik for at hjælpe hinanden.
  • Vi deler gerne gode historier med hinanden, mens vi nyder en kop kaffe. 

Om dig:

  • Du er læreruddannet, gerne med linjefag i engelsk, idræt, musik eller matematik. 
  • Du vægter samarbejdet højt.
  • Du kan agere på flere årgange, men hører til på en årgang. 
  • Du har blik for at skabe deltagelsesmuligheder for eleverne. 
  • Du elsker at debattere faglighed.
  • Du er god til kommunikere.

Om stillingen
I indskolingshuset samarbejder lærere og pædagoger ligeværdigt, for at skabe en rød tråd i forhold til elever, undervisning, struktur og kommunikation. Vi har lokalefællesskab, hvilket betyder, at vi er vant til at tage hensyn og give plads til hinanden. Vi arbejder i selvstyrende team med fleksible skemaer, hvor årgangen er mindste enhed. Mange beslutninger tages i teamet, for at opnå den pædagogik og det indhold, der er nødvendig og ønskes. 

Du bliver en del af et selvstyrende årgangsteam med erfarne lærere, som har brug for en kollega, der er engageret i sine fag, men samtidig evner at indgå i et koordineret samarbejde med fokus på elevernes faglige og sociale udvikling.

Det selvstyrende team, lærere og pædagoger, løfter i fællesskab undervisningsopgaven og alle de øvrige arbejdsopgaver, der er relateret til undervisningen. Vi har ingen klasselærer, men til gengæld et forpligtende teamsamarbejde.

Om os
På Maglehøjskolen arbejder vi med afsæt i kerneopgaven, hvor vi stræber efter at danne selvstændige og demokratiske elever gennem selvindsigt og høj faglighed. Det gør vi ved at skabe trygge rammer med fællesskaber, hvor vi løfter i flok, og alle føler sig set og mødt. 

Maglehøjskolen er en traditionsrig skole, der præsterer godt fagligt, og som har fokus på fællesskab og trivsel. Vi har blik for forskellighedens styrker og evner klasserumsledelse. Vi tror på, at alle børn gør det bedste, de kan, ud fra, hvad der giver mening for dem. Vi tager udgangspunkt i børneperspektivet og ser derfor med børnene.

Konkret viser brugertilfredshedsundersøgelser, at skolen er den bedste skole i Egedal Kommune, hvilket vi er meget stolte af. Vi tror på, at alle børn gør det bedste, de kan, ud fra, hvad der giver mening for dem.

Vi stræber efter at være en skole, hvor børn og forældre føler sig set, hørt og mødt.

Vi er en del af Ølstykke Skole, som består af to afdelinger: Maglehøjskolen med ca. 520 elever og Søhøjskolen med ca. 540 elever.

Vil du vide mere?
Ring og book en aftale, så du kan komme ud og høre mere og se vores naturgrønne omgivelser. Du skal kontakte afdelingsleder Tina Møllmann på tlf. 7259 8709.

Yderligere oplysninger
Du kan også læse mere om Maglehøjskolen og Ølstykke Skole på vores https://oelstykke-skole.aula.dk/.

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelsen.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning via ansøgningslinket senest 23. august 2024. Vi holder samtaler løbende. Ansættelse pr. 1. september 2024 eller snarest derefter. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Egedal Kommune, Skelbækvej 8 A, 3650 Ølstykke

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6095128

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet