BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vores erfarne PPR-psykolog har efter 15 år valgt at søge nye udfordringer, hvilket betyder, at vi nu har en to ledige stillinger som psykolog i PPR, da vi også har en opnormering. Vi tilbyder en unik mulighed for at blive tilknyttet vores kompetence center for elever med autisme samt vores specialiserede indsats for børn i alderen 2-6 år.
Egedal Kommune er et sted, hvor fællesskab om opgaver og udvikling går hånd i hånd med fleksibilitet og balance for den enkelte medarbejder. Vi har mindre fokus på hierarkiske organisationsstrukturer og mere fokus på fællesskaber og samarbejde på tværs af fagområder. Vi kalder det "Fælles om opgaven".
Vi er i gang med at implementere behandlingsforløbet STIME i PPR, som er en del af Region Hovedstadens tværsektorielle samarbejde for børn og unge i psykisk mistrivsel. Du vil også have mulighed for at blive en del af dette initiativ.
Om PPR i Egedal Kommune
Psykologgruppen er en del af PPR, som består af ca. 34 medarbejdere. Vi har base på Egedal Rådhus, tæt på Egedal station, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af forskellige faggrupper og spiser frokost sammen i kantinen. Som en mindre kommune har vi en høj grad af fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet med fokus på opgaven og kompetenceudvikling.
Vi tilbyder en mentorordning i de første 3-4 måneder, samt mulighed for intern og ekstern supervision, der kan lede til autorisation. Psykologgruppen er delt i tre grupper med intern supervision, og alle tre grupper modtager ekstern supervision baseret på en mentaliserende tilgang.
I PPR arbejder vi ud fra et systemisk og ressourceorienteret børnesyn på 0-18-års området og tror på, at en tidlig, helhedsorienteret indsats hjælper vores børn og unge bedst muligt.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Rådgivning, vejledning og supervision af fagprofessionelle inden for børns udvikling, læring og trivsel.
- Afklarende samtaler og observationer for at understøtte fagprofessionelles forståelse af børns behov og udvikle konkrete indsatser og handleplaner.
- Udarbejdelse af pædagogisk-psykologiske vurderinger (PPV), der støtter lærere og pædagoger i deres pædagogiske praksis.
- Forældresamarbejde og tværfagligt samarbejde med fokus på en helhedsorienteret indsats, der inddrager forældre, netværk og andre samarbejdspartnere.
Vi søger en kandidat, der:
- Er uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych., gerne med autorisation.
- Har erfaring med rådgivning, vejledning og supervision af fagprofessionelle omkring børn og unge.
- Er god til at samarbejde på tværs af faggrupper og ser værdien af tværfaglig dialog og sparring.
- Kan arbejde selvstændigt, systematisk og metodisk med opgaveløsningen.
- Er åben og imødekommende med et ressourceorienteret menneskesyn og ser værdien i at understøtte deltagelsesmuligheder for børn.
- Har gode kommunikationsevner, både på skrift og i tale, og kan facilitere reflekterende rum og udviklingsprocesser.
Vi tilbyder:
- Et spændende og alsidigt job i et stærkt og tværfagligt arbejdsfelt med engagerede kollegaer og et godt arbejdsmiljø.
- Mulighed for at præge udviklingen af PPR og arbejde tæt på praksis i samarbejde med kompetente kolleger.
- Stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet med mulighed for løbende kompetenceudvikling og supervision.
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for PPR, Dagtilbud og Skole Maria Mittag på telefon 72 59 80 12 eller PPR-psykolog Anne-Mette Lyngvold Nielsen på tlf. 72 59 65 50.
Ansøgningsfrist er den 22. september 2024. Vi indkalder løbende til samtaler.
Når du ansøger, bedes du vedhæfte uddannelsesbevis, CV, dokumentation for tidligere arbejde og andre relevante oplysninger.
Der indhentes referencer, hvis vi tilbyder dig en af stillingerne.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c9e397d3)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Egedal Kommune, Dronning Dagmars Vej, 3650 Ølstykke
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6107115