BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Så søger vi en struktureret assistent til Maglehøjskolen pr. 1. september 2024, eller snarest herefter, og har måske jobbet til dig.
Vi søger en personlig assistent til en lærer 16 timer om ugen. Du skal understøtte læreren i undervisningen og andre opgaver.
Stillingen kræver blandt andet, at du:
- er selvstændig og tager initiativ i samarbejdsrelationer og opgaver
- er serviceminded og god til at skabe struktur og overblik
- er omstillingsparat og hjælper til, hvor der er behov
- er motiveret for at arbejde i et miljø med børn og unge
Om dig:
- du har forståelse for supportopgaven
- du har gode samarbejdsevner og er mødestabil
- du er er god til at skabe menneskelige relationer
- du har en høj selvstændighed og følger opgaverne til dørs
Om stillingen
Du kommer til at assistere læreren i hendes daglige arbejde på årgangen og i samarbejdet med det selvstyrende årgangsteam. Det selvstyrende team, lærere og pædagoger, løfter i fællesskab undervisningsopgaven og alle de øvrige arbejdsopgaver, der er relateret til undervisningen. Vi har ingen klasselærer, men til gengæld et forpligtende teamsamarbejde.
Vi tilbyder en spændende stilling, hvor der altid er mulighed for sparring med dygtige kollegaer. Placeringen af de 16 timer kan variere, da vi arbejder med fleksible skemaer. Det betyder, at vi 4 gange om året fastlægger den kommende skemaperiode, for hvilken at mødetider m.m. vil være kendte. Timerne vil ligge i tidsrummet kl. 8-16 for en fast periode ad gangen.
Om os
På Maglehøjskolen arbejder vi med afsæt i kerneopgaven, hvor vi stræber efter at danne selvstændige og demokratiske elever gennem selvindsigt og høj faglighed. Det gør vi ved at skabe trygge rammer med fællesskaber, hvor vi løfter i flok, og alle føler sig set og mødt.
Maglehøjskolen er en traditionsrig skole, der præsterer godt fagligt, og som har fokus på fællesskab og trivsel. Vi har blik for forskellighedens styrker og evner klasserumsledelse. Vi tror på, at alle børn gør det bedste, de kan, ud fra, hvad der giver mening for dem. Vi tager udgangspunkt i børneperspektivet og ser derfor med børnene.
Vi er en del af Ølstykke Skole, som består af to afdelinger: Maglehøjskolen med ca. 520 elever og Søhøjskolen med ca. 540 elever.
Vil du vide mere, kan du kontakte afdelingsleder Jeanni Bauner på 7259 8722.
Yderligere informationer
Du kan læse mere om Ølstykke Skole på https://oelstykke-skole.aula.dk/.
Stilling vil gælde for et år ad gangen, eftersom aftalen om personlig assistent revurderes årligt. Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelsen.
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning via ansøgningslinket senest 22. august 2024. Vi holder samtaler løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(16-16 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Egedal Kommune, Skelbækvej, 8A, 3650 Ølstykke
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6094700