Sygeplejerske til hjemmesygeplejen i Egedal Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sygeplejen i Egedal søger flere skønne, kompetente kollegaer – gerne med speciale-erfaring eller interesse inden for sårbehandling, diabetes eller inkontinens/stomi.
 
Så vil du være med til at skabe verdens bedste hverdag for Egedal Kommunes borgere? Så se her, hvad vi kan tilbyde…
 
Om os
Din kommende arbejdsplads – Sygeplejen i Egedal – har base i kommunens Sundhedscenter i Ølstykke lige ved Egedal Station. Her fungerer vi både som udekørende hjemmesygepleje, bemander vores sygeplejeklinikker i Sundhedscenteret, og har en integreret akutfunktion. 

Du vil blive en del af en stor gruppe bestående af omkring 45 fagligt velfunderede og ambitiøse sygeplejersker, med mange forskellige faglige baggrunde og dermed en bred vifte af kompetencer. Vi er opdelt i fire geografiske teams, der svarer til kommunens hjemmeplejegrupper. Herudover er der sygeplejersker som er fast tilknyttet sygeplejeklinikken og akutfunktionen, ASTE (Akut Sygepleje Team Egedal). I øjeblikket arbejdes, på at etablere e-distrikt, som skal implementere borgerbesøg via en skærmløsning.    

Vores gruppe af sygeplejersker er kendetegnet ved, at vi i høj grad prioriterer social kapital og faglig refleksion og sparring fylder meget i vores hverdag. Miljøet er uhøjtideligt og trivslen i gruppen og humøret er højt.

Som en del af det nære sundhedsvæsen har vi et stort fokus på at skabe et sammenhængende forløb for vores borgere, og vi bestræber os hver dag på, at levere høj sygeplejefaglig kvalitet i vores opgaveløsning og dokumentationspraksis. Derfor har vi også opgaver af mere koordinerende karakter og en betydelig funktion i det kliniske lederskab i forhold til både borgere og vores tværfaglige samarbejdspartnere. 


Ud over den tætte kontakt og sparring med vores hjemmeplejegrupper, hvor vi blandt andet afholder ugentlige borgermøder med assistenterne om de overdragede sygeplejeydelser, så fungerer vi også som et engageret uddannelsessted for sygeplejestuderende og Falck-elever. Vi er midt i en proces, hvor vi i to geografiske områder, afprøver en anden organiseringsform af hjemmeplejen i dagtiden. Ideen er mindre tværfaglige teams, og målet er mere kontinuitet og kvalitet for borgerne samt større faglig frihed for medarbejderne.  


Lyder ovenstående som noget for dig, så kan vi tilbyde dig en meningsfuld arbejdsplads i rivende udvikling, hvor du både får brug for hjertet og hjernen.

 
Vi tilbyder

  • To dages fælles introduktion med fokus på patientsikkerhed, medicinhåndtering, hygiejne, dokumentation og akut sygdom og hjerte- lungeredning i eget simulationslaboratorie.
  • Lokalt introduktionsforløb i Sygeplejen – dit individuelt tilpassede introduktionsprogram sendes til dig, inden du starter.
  • En kollega bliver din mentor og vil støtte dig i opstartsperioden.
  • Grundig oplæring i vores omsorgs journal Cura.
  • Mulighed for faglig udvikling i form af kurser og diplommoduler.
  • Vi arbejder med Den Fleksible Arbejdsplads og du har derfor høj indflydelse på egen vagtplan.
  • En engageret og lyttende leder med interesse for din trivsel.
  • Personalegoder og rabataftaler med mange lokal butikker.
 
Yderligere oplysninger
Den ugentlige arbejdstid er 32-37 timer, med weekendvagt hver 4. uge.

 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn.
 
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Leder af Sygeplejen Marie Krogsøe på telefon 7259 7415.
 
Ansøgningsfristen er den 09. juni 2023. Samtaler forventes afholdt løbende, med henblik på besættelse af stillingen snarest muligt.
 
Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.
 
Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen. Ansættelsen vil være betinget af, at den indhentede straffeattest ikke giver anledning til bemærkninger.
 
Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Egedal Kommune, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://egedalkommune.career.emply.com/ad/sygeplejerske-til-hjemmesygeplejen-i-egedal-kommune/ppnx2q/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838752

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet