BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at lede og udvikle en stærk PPR-enhed, der spiller en central rolle i børns trivsel, læring og udvikling? Er du en tydelig og nærværende leder med stort engagement i at styrke vores indsatser omkring børn, unge og familier i Egedal? Så kan du være den teamleder, vi søger!
Om PPR Egedal Kommune
Egedal Kommune har et fællesskabsorienteret syn på opgaveløsning, hvor fleksibilitet og samarbejde er nøgleord. Vores PPR-enhed er en velfungerende afdeling bestående af engagerede logopæder, psykologer, vejledere og konsulenter, der alle arbejder tæt sammen med skoler og dagtilbud for at skabe de bedste rammer for børn og unge. Vi søger en teamleder, der har erfaring med de mange forskellige arbejdsopgaver, som knytter sig til PPR, og er vant til at understøtte PPRs kerneopgave. En teamleder, der har fokus rettet mod den konsultative opgave, det solide tværfaglige PPR-samarbejde og den fortsatte udvikling af PPR i et kontekstorienteret perspektiv på børn og unge.
PPR er forankret i afdeling for Dagtilbud og Skole, og vi vægter faglighed og fællesskab højt, ligesom vi er en del af et udviklingsorienteret skolevæsen og dagtilbudsområde. Det betyder, at vi gerne vil gå forrest i at skabe rammerne for fremtidens børn og unge, ligesom vi er i fuld gang med flere spændende projekter, der skal understøtte Egedal Kommunes ambition om at skabe verdens bedste hverdag for alle børn.
Dine opgaver som teamleder
Vores ideelle kandidat kan sætte retning, kommunikere tydeligt og inspirere medarbejdere. Du arbejder for at skabe et godt arbejdsmiljø og understøtte en høj faglighed til gavn for børn og unge. Du er en holdspiller med god energi, der både kan og har lyst til at lære fra dig, samt én, der evner at skabe motivation og tryghed hos dine medarbejdere i PPR. Vores rådgivning skal altid være i tråd med de nyeste faglige standarder og praksisser. Din ledelsesmæssige opgave er at understøtte, at det strategiske arbejde lever i praksis og at være med til at understøtte det tværfaglige arbejdsfællesskab i PPR. Du vil indgå i tværfagligt samarbejde på skoler og i dagtilbud, ligesom du vil indgå i et løbende samarbejde med Social og Handicap, hvor målet er at forebygge og intervenere i forhold til børns trivsel og læring, så flere børn kan inkluderes i de almene læringsmiljøer.
Du skal lede den løbende faglige udvikling i teamet, så medarbejderne er godt klædt på til de mangeartede opgaver. Du skal kunne lede nærværende, men ofte på afstand, da medarbejderne i dit team har deres daglige opgaveløsning i/på områdets institutioner og skoler.
Hvad får du
Du vil have den direkte personaleledelse af to meget kompetente team bestående af 8 logopæder, 1 sprogpædagog og 16 psykologer, samt referere til PPR-Chefen. Du bliver en del af udviklingen og implementeringen af vores lettere behandlingstilbud, STIME, der i Egedal Kommune er forankret i PPR, ligesom du skal være en del af at udvikle og understøtte vores nye struktur i PPR, hvor vi udover at ansætte en teamleder, netop har lagt kommunes specialiseret dagtilbud ind under PPR-s ledelse for at styrke samarbejdet og forløbet for målgruppen.
Du bliver en del af et erfarent og ambitiøst lederteam, bestående af PPR-chef, sekretariatsleder, leder af sundhedsplejen og tandplejen, skolechef og dagtilbudschef. Konsulenterne og vejlederne i PPR refererer til PPR-chefen.
Egedal Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor der er stor mulighed for at have indflydelse på egen arbejdstid og rammerne for den individuelle opgaveløsning.
Vores ønsker til dig
- Gerne ledelseserfaring inden for pædagogisk psykologisk rådgivning eller et tilsvarende område.
- Evnen til at inspirere og lede et team af fagpersoner, fortsætte arbejdet med et godt arbejdsmiljø og fremme høj faglighed.
- Erfaring med tværfagligt samarbejde og med at navigere i en politisk styret organisation.
- Kompetencer inden for strategisk udvikling og implementering af indsatser i pædagogiske miljøer.
- Kendskab til lovgivning og praksis inden for almen- og specialområdet til børn og unge.
Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2024. Du ansættes i henhold til gældende overenskomst med den relevante faglige organisation. Egedal Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Ansøgning og ansættelsesproces
- Der er ansøgningsfrist søndag d. 8. september 2024. Vi forventer at afholde 1. samtaler d. 12. september 2024 og 2. samtaler d. 26. september 2024. Mellem de to samtaler vil der blive udarbejdet en DISC-personanalyse og en GIA (kognitiv test), og du skal afsætte tid til en samtale med HR.
Vil du vide mere?
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte PPR-Chef Maria Mittag tlf. 7259 8012 eller skolechef Peter Brixen på tlf. 7259 8706.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Egedal Kommune, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6100438